Først blev danske mænd udråbt som ekstremister. Så fik de lov til at betale regningen
Offentlige instanser køber deres skræmmebilleder hos aktivister og gør ideologiske mærkesager til ekspertvurderinger.

Offentlige instanser køber deres skræmmebilleder hos aktivister og gør ideologiske mærkesager til ekspertvurderinger.

Danske mænd er blevet garanter for kvindehadsk og antidemokratisk radikalisering. I hvert fald hvis man skal tro landets ligestillingsminister og to nyligt udkomne, politisk bestilte og offentligt finansierede rapporter.
Dels rapporten om »Manosfæren i Danmark« til 700.000 kroner, bestilt af Ligestillingsministeriet og Digitaliseringsministeriet, som påstår at dokumentere, at danske drenges »telefoner flyder over med kvindefjendsk indhold«.