Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fødekæden for forkerte påstande

Michael Böss: Lige siden regeringsskiftet i 2001 har Politiken forsynet den internationale presse med »oplysninger« om den danske debat om muslimer og islamisme. Det er først og fremmest herfra - foruden El Moustis nu nedlagte netværk - at udlandets billede af danskerne som »fremmedfjendske« stammer.

Indtrykket af Danmark som fremmedfjendsk får næring fra forskellig side. En af dem var den SMS-kæde, som Hamid El Mousti satte i gang efter Jesper Langballes udtalelser om muslimske fædre. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Danmark er det mest fremmedfjendske samfund i Europa,« fortalte en kendt københavnsk teaterdirektør mig sidste efterår. Vi sad over for hinanden ved et middagsselskab, hvor også en række fremtrædende erhvervsfolk og en minister deltog og belært om, at hvis man blot så det nye stykke om indvandring, hans teater var i færd med sætte op, ville vi erkende, at det var vores xenofobi, som skubbede unge utilpassede fra anden generation ud i kriminalitet og bandevirksomhed. Jeg fortalte ham, at jeg tilfældigvis havde et stort kendskab til alle seriøse undersøgelser af danskeres holdninger til indvandrere og ikke kendte til nogen, der viste dette. Derfor spurgte jeg ham, hvor han havde sin oplysning fra. Jeg fik at vide, at den stammede fra en europæisk undersøgelse, der var blevet refereret i et kendt dansk dagblad. Da vi skiltes senere på aftenen, hilste han mig med et »Salaam aleikum«.

Ved at foretage en simpel google på internettet, konstaterede jeg, at citaterne var klippet helt ud af deres oprindelige sammenhæng og derfor fik en helt fordrejet mening. Hvad netværkets oplysning angik, stammede den ikke fra nogen videnskabelig undersøgelse, men fra Hamid El Mousti, det tidligere socialdemokratiske medlem af Københavns borgerrepræsentation. El Mousti blev landskendt fore nylig, da han startede en sms-kæde, der skulle »oplyse« den muslimske verden, om, at »Danmark er regeret af et parti, der siger at muslimske mænd voldtager og myrder deres døtre og niecer«.

Dagen efter standsede han dog sin aktion med den begrundelse, at debatten havde »fået en uheldig drejning, som ikke var meningen«. Han undskyldte ikke, at han havde sendt en forkert oplysning ud i en verden, hvor de færreste giver sig tid til at tjekke kilders troværdighed. Det samme gælder også den udenlandske presse. Hvad betydning har det så ikke, når et internationalt respekterede dagblad som Politiken refererer den danske udlændingedebat?

Lige siden regeringsskiftet i 2001 har Politiken forsynet den internationale presse med »oplysninger« om den danske debat om muslimer og islamisme. Det er først og fremmest herfra - foruden El Moustis nu nedlagte netværk - at udlandets billede af danskerne som »fremmedfjendske« stammer. Men som læsere af universitetslektor Hans Jørgen Nielsens forskningsrapport fra 2004 »Er danskerne fremmedfjendske?« vil vide, er der tale om et mere end tvivlsomt billede, som internationale holdningsundersøgelser ikke dokumenterer. Der er først og fremmest tale om et danmarksbillede skabt af Politiken og om en generalisering, som nogle af os bliver lige så kede af at få smidt i hovedet som dem, vores muslimske medborgere helt uretfærdigt bliver udsat for.

Og nu skete det så igen. »Danmark er et fremmedfjendsk samfund«, lød det forrige lørdag i en sidebred overskrift i Politiken. Ganske vist var der tale om et citat, som skulle være repræsentativt for to ud af tre unge, veluddannede, muslimske kvinder. Men det gør jo ikke generaliseringen mere sand.

Det er frustrerende at åbne danske aviser på grund af det billede af muslimer, de giver, sagde en af kvinderne: »Jeg oplever medierne og nogle politikerne som fremmedfjendske.«

Da jeg således forstår, at det bl.a. er medierne der er skyld i danskernes xenofobi, så må der være en enkelt løsning på det problem. De må simpelthen tage ved lære af Sverige og lade være med bringe reportager, informationer, analyser og interview, der frustrerer læserne. Så kommer integrationen garanteret til at lykkes, og så vil udlandets indtryk af Danmark samtidig blive forbedret. Dobbeltbonus ved lidt samfundsgavnlig selvcensur med andre ord. Og så selvfølgelig en tur i teatret!