Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

FNs flygtningekonvention er forældet

Peter Skaarup: FNs Flygtningekonvention nærmer sig de 60 år, og tiden er løbet fra den. Nutidens globale flygtningeproblemer og folkevandringer, oftest repræsenteret ved "økonomiske" flygtninge, er uegnet til at blive løst af den forældede konvention fra 1951. Derfor skal vi have en ny flygtningekonvention.

»En ny flygtningekonvention efterlyses derfor. Hovedlinjen i en ny konvention skal være nærhed, hvor flygtninge skal forpligtes til at søge asyl i nærmeste (nabo)land. Vi skal ikke tillade, at flygtninge drives ud på en rejse Jorden rundt, eller er i lommen på kyniske menneskesmuglere,« skriver Peter Skaarup. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 20. juni er FNs internationale flygtningedag. Det er relevant i forbindelse med dagen at stille spørgsmålstegn ved, om FN's Flygtningekonvention fra 1951 fortsat har relevans, og passer til det 21. århundredes udfordringer og folkevandringer.

FNs Flygtningekonvention blev vedtaget i Geneve den 28. juli 1951, og kom til verden i kølvandet på Den anden Verdenskrig. Konventionen var primært tænkt til at give de europæiske flygtninge beskyttelse, og først i 1967 kom en tillægsprotokol, der udvidede konventionens rækkevidde til mennesker på flugt i hele verden. Danmark ratificerede allerede konventionen i 1952, og siden har omkring 150 lande gjort det samme.

Men verden ser anderledes ud i dag, end den gjorde i årene efter Anden Verdenskrig, hvor konventionen blev skabt. Vi lever i en global verden, hvor informationer hurtigt kommunikeres rundt. Det tænder hos mange drømmen om en bedre tilværelse et andet sted på Jorden. Globale flygtningestrømme - eller rettere folkevandringer - driver mod bedre verdensdele, hvor sikkerhed og ikke mindst de økonomiske vilkår er langt bedre, end de er i de lande, hvor de kommer fra.

Mobiliteten er også øget meget siden 1951, og i dag kan flygtninge hurtigt komme fra en egn af jordkloden og til lille Danmark.

Det er sket i stort omfang siden 1983. Da vedtog Folketinget Europas mest liberale udlændingelovgivning, og det gjorde i de efterfølgende år Danmark til en magnet for flygtninge. Først efter 2002 har regeringens og Dansk Folkepartis stramme og fair udlændingepolitik ændret på det billede.

Ofte søger flygtninge til Europa, og de "økonomiske" flygtninge fylder meget i billedet. Med økonomisk flygtning menes en person, der påstår at være forfulgt, og derfor søger asyl efter flygtningekonventionen. I virkeligheden er personen ikke forfulgt, men ønsker at immigrere til et ofte velstående vestligt land, hvor fremtiden tegner lys.

Sagen er bare den, at økonomiske flygtninge ikke er dækket af flygtningekonventionen. FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, afviser, at konventionen er et egnet værktøj til regulering af migration (indvandring) af millioner af økonomiske flygtninge og andre migranter. Konventionen tager heller ikke højde for, at nogle flygtninge flygter gennem mange lande, før de henvender sig til myndighederne og siger "asyl". Det bestyrker for mange opfattelsen af, at der ikke er tale om seriøse flygtninge, men at der snarere er tale om "økonomiske" flygtninge.

Eksempelvis forekommer det underligt, at en flygtning fra Iran flygter gennem mange europæiske lande før de kommer til Center Sandholm i Nordsjælland, hvor det magiske ord asyl fremstammes. Men alle de europæiske lande har underskrevet Flygtningekonventionen og skal derfor yde præcis den samme beskyttelse, som Danmark kan yde. Men sagen afgøres jo nok af, at Danmark er et rigere og bedre (økonomisk) land at søge asyl i, end de andre lande er.

Det bærer ved til mistanken om, at i hvert fald nogle flygtninge ikke er rigtige flygtninge, men snarere synes at tænke i fremtidige økonomiske muligheder. Danmark burde derfor afvise at give asyl til personer, der må formodes at være rejst gennem flere sikre lande (ofte med menneskesmugleres hjælp) og derfor ikke kommer direkte fra flugtlandet og til Danmark fx om bord på et skib eller fly.

Det er velkendt, at anerkendte flygtninge har rettigheder i det land, de får asyl i. Mindre kendt er det, at flygtninge har pligt til at respektere asyllandets love og forordninger. Det vil sige, at anerkendte flygtninge i Danmark skal respektere vore love.

Men flygtningekonventionen behandler slet ikke spørgsmålet om, hvad man gør med de flygtninge, der misbruger deres status til at begå alvorlig kriminalitet. De kriminelle flygtninge udnytter og beskyttes af konventionens regel om, at flygtningen ikke må sendes tilbage til et land, hvor de frygter forfølgelse. Det betyder, at en flygtning i Danmark ikke kan sendes tilbage til sit hjemland, selvom flygtningen er dybt kriminel, fordi han måske risikerer forfølgelse, heller ikke skønt flygtningen selv er ude om det. At risikoen for forfølgelse måske er teoretisk, tager konventionen ikke stilling til.

Hvis man for alvor skal hjælpe flygtninge rundt om i verden, så skal vi hjælpe de anslået mellem 20 og 25 millioner flygtninge (UNHCR), der er internt fordrevne i deres eget land.

Danmark har en frivillig ordning med FN om at modtage 500 kvoteflygtninge her i Danmark. Få andre lande i hele verden har en lignende aftale.

Aftalen med FN burde ændres således, at de 500 kvoteflygtninge genbosættes lokalt. Eksempelvis er der tusindvis af internt fordrevne afghanske flygtninge i Afghanistan, og 500 af disse kunne hjælpes til en bedre tilværelse lokalt. Lad lokale entreprenører bygge huse i nærmeste landsby, og genhus kvoteflygtningene der. Forslaget kan sammentænkes med dansk udviklingsbistand, så der f.eks. tillige bygges en lille skole, sundhedsklinik osv. i samme nærområde. Det ville være perspektivrig flygtningepolitik.

FNs Flygtningekonvention nærmer sig de 60 år, og tiden er løbet fra den. Nutidens globale flygtningeproblemer og folkevandringer, oftest repræsenteret ved "økonomiske" flygtninge, er uegnet til at blive løst af den forældede konvention fra 1951.

En ny flygtningekonvention efterlyses derfor. Hovedlinjen i en ny konvention skal være nærhed, hvor flygtninge skal forpligtes til at søge asyl i nærmeste (nabo) land. Vi skal ikke tillade, at flygtninge drives ud på en rejse Jorden rundt, eller er i lommen på kyniske menneskesmuglere.

Hvis resultatet af en ny flygtningekonvention med en nær-flygtninge-strategi bliver, at flygtningestrømmen fra ét land til et andet bliver for stor til, at modtagerlandet kan magte opgaven, så må det internationale samfund træde til, Danmark inklusiv. Eksempelvis hvis flygtningestrømmen fra Somalia til Kenya eller Etiopien ender med at bliver en stor byrde for disse lande.

Måtte lokal flygtningehjælp og genhusning med international hjælp blive nøgleordet i en ny FN flygtningekonvention.