Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Flygtningedebatten er vendt på hovedet

Det er bekvemt at fokusere på, at Europa opleves som værende i knæ på grund af de mennesker, der flygter til Europa. Man kan nemmere lukke øjnene for deres lidelser, når man glemmer alt om deres baggrund. Men det gør ikke de danske vælgere og medieforbrugere en tjeneste, når baggrunden for flugten mangler.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg er selv flygtning. Min mor har fortalt mig om dengang, hun og familien flygtede fra Tibet over Himalaya-bjergene for at finde et bedre sted at være. De forlod hus, landejendomme og ejendele. Andre flygtede sammen med dem. Mange mistede livet eller lemmer på den hårde tur over verdens højeste bjergkæde. I Indien og Nepal levede de i flygtningeområder og måtte gå sultne i seng, hvis ikke de fandt noget mad i skraldebunker og containere. Det var ikke et liv for noget menneske. Jeg blev selv født i en flygtningelandsby i Nordindien, og som et-årig var jeg tæt på at dø af underernæring. Men jeg er en af de heldige, der fik hjælp. Og kom her til Danmark.

Grunden til, at jeg fortæller dette, er, at jeg i den grad mangler at se, at de danske medier og de danske politikere fortæller om baggrunden for den nuværende flygtningekrise. Jeg mangler at se, at bombningen af og angreb på civile og hospitaler i Syrien og Yemen bliver beskrevet lige så intensivt som flygtningekrisen. Jeg mangler at se oplysninger om, at tusindvis af civile i Irak mangler adgang til selv den mest basale lægehjælp, og jeg mangler fokus på, at mennesker i Eritrea flygter fra forfølgelse og mangel på for eksempel lægehjælp.

Det er bekvemt at fokusere på, at Europa opleves som værende i knæ på grund af de mennesker, der flygter til Europa. Jeg tænker, at man nemmere kan lukke øjnene for deres lidelser, når man glemmer alt om deres baggrund. Men det gør ikke de danske vælgere og medieforbrugere en tjeneste, når baggrunden for flugten mangler. Tværtimod er det problematisk, når man ikke også får at vide, hvilke forhold, de flygtende har forsøgt at overleve, der, hvor de kommer fra. Vi mister muligheden for at danne os en mening på et oplyst grundlag.

Jeg tror, at det er den manglende information der gør, at det tilsyneladende er umuligt for visse mennesker at vise den mindste form for sympati med mennesker på flugt. Læger ude Grænser sejler med tre både i Middelhavet og har reddet næsten 15.000 bådflygtninge, siden vi startede i maj. Nogle af de kommentarer, vi får, når vi fortæller om vores næsten daglige redningsaktioner, er negative og så hårrejsende, at jeg må spørge mig selv om, hvorvidt de danskere overhovedet har forstået, hvad flugt drejer sig om.

Vi ser mennesker, der forlader alt for at finde bedre kår. De risikerer fængsling, sygdomme, stigmatisering og død. Jeg tror ikke på, at man sætter sit barn på en båd, medmindre man håber, at havet er mindre farligt, end det land, man forlod.

Så jeg opfordrer medier og politikere til at ofre mere tid på baggrunden for flygtningetrykket i Europa. Nu bliver situationen i Europa betegnet som kritisk. Det er et udtryk for, at den er meget, meget mere kritisk i de lande, som mennesker er flygtet fra.

Vi, der arbejder med nødhjælp til daglig, ved, at man ikke kan holde flygtende tilbage, hvis deres situation er desperat nok. Første skridt til en løsning må være, at alle får at vide, hvordan det står til de steder i verden, som folk flygter fra.