Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Flere skal kunne levere public service i fremtiden

Bertel Haarder, Venstre, Fold sammen
Læs mere

Mandag 7. november kommer Public service-udvalgets længe ventede rapport med scenarier for public service-mediernes rolle i den nye medievirkelighed. Selv om medieforliget først udløber i 2018, er det ikke for at tidligt at diskutere mediernes fremtid allerede nu. Lad mig derfor kridte banen op for diskussionen og pege på nogle af de centrale spørgsmål, vi skal diskutere.

Vi skal ikke nødvendigvis have mindre public service, men vi skal have bedre public service, mere fokuseret i indholdet og mere mangfoldig i udbuddet. Det vil sige, at vi skal have mere indhold, der løfter den offentlige debat, vi skal have flere aktører, og vi skal have større geografisk spredning.

Der er meget, DR selv kan gøre for at løfte den udfordring, men vi kommer nok også til at se på, hvordan vi fordeler de mange licenspenge.

I et lille sprogområde som det danske skal den demokratiske debat understøttes af både offentlige public service-medier og levedygtige, private medier. Jeg er klar over, at dagspressen også har andre udfordringer, og jeg ønsker inderligt, at alle danske medier vil arbejde sammen for at imødegå udfordringen fra udenlandske aktører som Facebook, Youtube og Netflix.

Selvom jeg intet har imod amerikanske serier fra HBO, skal vi ikke regne med, at amerikanske udbydere producerer nyheder om danske forhold. Dem må vi selv stå for.

DR er for dominerende

DR har gennem årtier givet danskerne utroligt mange gode oplevelser og sat et positivt præg på den offentlige debat. DR har en helt særlig forpligtelse og et helt særligt ansvar for det fælles, for eksempel sproget.

Det er til gavn for os alle, at vi har offentlige public service-medier, så længe de også er fokuserede og ikke spreder sig over en masse aktiviteter, som lige så godt kunne varetages af private.

Regeringen mener imidlertid, at DR dels er for dominerende i et presset mediemarked, dels har spredt sig for tyndt over for mange TV- og radiokanaler og for mange typer indhold. DR skal levere indhold, der informerer og samler danskerne, men det har aldrig været meningen, at DR skal presse de private udbydere. De offentlige public service-medier har jo netop den fordel, at de ikke behøver at udvide deres markedsandele.

Ligesom Radio 24syv har medført en gavnlig konkurrence på radioområdet, kunne man forestille sig, at flere udbydere fik mulighed for at byde ind på andre opgaver.

Det er samtidig indlysende klart, at ikke alt kan være public service – som en tidligere kulturminister ellers har hævdet. Det giver ingen mening for mig, at bare fordi DR eller TV 2-regionerne foretager sig et eller andet, så er det per definition public service. Slet ikke i en medieverden i rivende udvikling.

Kvalitetsbåret DR

DR har for at imødegå den nye medievirkelighed fragmenteret sig selv i en ren alfabetsuppe af TV- og radiokanaler for slet ikke at tale om en enorm hjemmeside på dr.dk.

Det sker i fællesskabets navn og for at nå så mange som muligt. Men hvad er »fælles« ved seks TV-kanaler og otte radiokanaler, segmenteret til forskellige modtagergrupper ud over logoet?

Vi får ikke nødvendigvis mere eller bedre public service, bare fordi DR vokser. Og slet ikke, hvis DR udkonkurrerer private medier, som er lige så vigtige for folkestyret som de offentlige. Det er ikke tilfældigt, at Danske Medier har foreslået en betydelig begrænsning i DRs volumen.

Vi skal fokusere på indholdet, ikke på kanalerne. Er der programmer, som DR producerer og udsender, som lige så godt kunne produceres eller udsendes af andre? Enten på rent kommercielle vilkår eller ved at lade private i større omfang få del i licenskronerne? Er der måske hele kanaler, som har overskredet sidste salgsdato som flowkanal?

Vi skal have et mere kvalitetsbåret og fokuseret DR, hvor det dansksprogede og egenproducerede indhold styrkes. DR bør først og fremmest beskæftige sig med områder som nyheder, aktualitet, dokumentarer, kultur, dansk drama og tilbud rettet mod børn og unge, hvor DR allerede står stærkt.

Public service fra hele Danmark

Det er nødvendigt, at der i fremtiden gives mere plads til andre medieaktører – særligt de private danske nyhedsmedier, der på linje med de offentlige public service-medier er bærende søjler i det danske demokrati.

Hvis vi giver større mulighed for, at andre end DR kan levere public service, kan vi måske også sikre en udbredelse af public service fra andre kanter af Danmark end København. Alle danskere betaler licens, men nogle gange virker det som om, DRs programmer er præget af institutionens placering i København.