Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Flemming Rose: Hvem fremmer Kremls dagsorden i hvidvasksag?

Forhenværende svensk statsminister mener, at Rusland ønsker at presse nordiske banker ud af de baltiske lande.

»Nogle frygter en russisk hånd bag beskyldningerne mod de baltiske banker for hvidvask. Det er en kampagne, som har været drevet af Browder, der tjente en formue i 1990ernes russiske jungleøkonomi, og som nu kalder sig selv for 'Putins fjende nr. 1.' Sveriges forhenværende statsminister Carl Bildt advarer mod, at Kreml kan have en finger med i spillet,« skriver Flemming Rose. På fotoet er det Carl Bildt.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hvidvask blev årets ord i Danmark i 2018, men foreløbig har ingen – hverken medierne, de finansielle institutioner eller myndighederne – med bare nogenlunde sikkerhed kunnet fastslå, hvor mange kriminelle penge, der har fået lov at passere gennem Danske Bank, Swedbank og Nordea.

Mit bud er, at der i forbindelse med sagerne mod de nordiske banker ikke vil falde en eneste dom mod konkrete personer for hvidvask.

Det eneste, man foreløbig har fastslået, er, at ingen banker har levet op til de regler, der findes mod hvidvask, og at en række transaktioner er identificeret som »mistænkelige«. I Danske Banks estiske filial drejer det sig om 100 mia. euro over ni år, men om pengene rent faktisk har strafbar oprindelse, kan ingen sige med sikkerhed.

Som Andrej Movtjan, økonom ved den amerikanske tænketank Carnegie og ansat i den russiske bank Troika Dialog 1997-2002, anfører, så lyder en alt andet end overraskende konklusion på mediernes dækning, at finansielle institutioner kan bruges til hvidvask. Hvilket, tilføjer han, er nogenlunde lige så originalt som at fastslå, at knive kan bruges til at stikke mennesker ihjel med.

Ifølge Movtjan og Leonid Bershidsky, kommentator hos Bloomberg og med en fortid i den russiske banksektor, handler mange af de transaktioner, der er identificeret som mistænkelige, i virkeligheden om at bringe lovligt tjente penge i sikkerhed, sådan at hjemlige, korrupte myndigheder (eller kriminelle grupper) i det tidligere Sovjetunionen ikke kan lægge hånd på dem.

Det er også grunden til, at mange udnævner servitricer eller arbejdsmænd til nominelle direktører eller ejere af deres selskaber. Det er klassisk kapitalflugt, ikke hvidvask, om end det givetvis også omfatter skattesnyd.

Flemming Rose

»Siden Ruslands anneksion af Krim i 2014 har der været vigende tolerance for russiske penge i vestlige finansinstitutioner. Det er baggrunden for, at de nordiske banker er kommet i søgelyset. «


Alt dette er ikke det samme som at sige, at hvidvask ikke har fundet sted. Selvfølgelig stammer nogle penge fra kriminalitet. Men medierne har endnu ikke fremlagt dokumentation for omfattende hvidvask.

Al Capone og al-Qaeda

Ingen ofre har slået alarm over, at stjålne penge er blevet vasket hvide ved hjælp af de nordiske banker – med undtagelse af den herostratisk berømte eks-amerikaner Bill Browder, der hævder, at en del af et tyveri på 230 mio. dollar fra det russiske skattevæsen er kørt gennem nordiske banker. Browder har i øvrigt selv sin formue placeret i skattely og er dømt for skattesvig.

Hvidvask er svær at bevise. I 1930ernes USA var Al Capone genstand for myndighedernes klapjagt. Han og den øvrige mafia havde tjent gigantiske summer på spiritusforbuddet, men Capone blev aldrig dømt for hvidvask. Han endte med at blive dømt for skattesvig. I 1980erne fulgte kampen mod narkobaroners hvidvask, og efter al-Qaedas angreb på USA i 2001 blev der sat fokus på terrorfinansiering.

Siden Ruslands anneksion af Krim i 2014 har der været vigende tolerance for russiske penge i vestlige finansinstitutioner. Det er baggrunden for, at de nordiske banker er kommet i søgelyset. Ikke mindst fordi de kontrollerer stort set al bankvirksomhed i de tre baltiske republikker, Estland, Letland og Litauen.

»Ingen ofre har slået alarm over, at stjålne penge er blevet vasket hvide ved hjælp af de nordiske banker – med undtagelse af den herostratisk berømte eks-amerikaner Bill Browder, der hævder, at en del af et tyveri på 230 mio. dollar fra det russiske skattevæsen er kørt gennem nordiske banker,« skriver Flemming Rose. På fotoet ses Bill Browder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det skete i sin tid som led i de baltiske landes ambition om at etablere sig som finansielle broer mellem et kapitalistisk Rusland og EU. Nordiske banker gjorde et stort arbejde for at etablere standarder og en ny kultur.

På den baggrund frygter nogle en russisk hånd bag beskyldningerne mod de baltiske banker for hvidvask. Det er en kampagne, som har været drevet af Browder, der tjente en formue i 1990ernes russiske jungleøkonomi, og som nu kalder sig selv for »Putins fjende nr. 1«.

Hvidvask som våben

Sveriges forhenværende statsminister Carl Bildt advarer mod, at Kreml kan have en finger med i spillet.

»Vi ved, at der finder russiske disinformationsoperationer sted med det formål at miskreditere de baltiske lande og deres forbindelser til Vesten. Det ville komme bag på mig, hvis de ikke så muligheden her for at kaste brænde på bålet,« siger Bildt ifølge Financial Times.

»Der er folk, som har en interesse i at drive svenske banker ud af de baltiske lande,« tilføjer han.

Flemming Rose

»Jeg insinuerer ikke, at Browder skulle være i ledtog med Kreml. Slet ikke. Jeg konstaterer blot, at han med sin kampagne kan have fremmet interesser, der risikerer at få medier og politikere til at fremstå som Putins nyttige idioter.«


Myndighederne i Estland deler Bildts bekymring for, at hvidvasksagerne kan presse de nordiske banker ud af regionen og på den måde underminere de fremskridt, der er sket de seneste årtier. Kilvar Kessler, chef for Estlands Finanstilsyn, peger på, at Rusland kan bruge hvidvasksager som et våben mod de baltiske lande.

»Den ustabilitet – som følger disse sagers indflydelse på vores ry – er fra et sikkerhedsperspektiv ikke særligt behagelige. Jeg bryder mig ikke om det,« siger Kessler til Financial Times.

På den baggrund er det relevant at se kritisk på hvidvaskjægeren Bill Browder og hans dagsorden. Jeg insinuerer ikke, at Browder skulle være i ledtog med Kreml. Slet ikke. Jeg konstaterer blot, at han med sin kampagne kan have fremmet interesser, der risikerer at få medier og politikere til at fremstå som Putins nyttige idioter.