Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fjern pengenes indflydelse på dansk politik

Jeg tror, vi lever i verdens bedste demokrati, men samtidig hører jeg journalister, debattører og venner skælde og smælde på politikere som Bjarne Corydon og Esben Lunde Larsen. De er i tvivl om, hvilke interesser der ligger til grund for de politiske beslutninger, og frygter, at penge i det skjulte påvirker dansk politik. Men kritikken skal være mod systemet ikke mod de enkelte politikere. Vi kan forbedre gennemsigtigheden væsentligt ved at kigge på regler for partistøtte og nedkølingsperioder for ministre.

Det er ikke fordi, at jeg tror, at politikere er særligt griske eller karriereorienterede. Jeg tror, at politikere er moralsk gode mennesker, der er gået ind i politik for at gøre det bedste for Danmark. Men ingen andre steder er reglerne indrettet efter vores tro på det gode i folk.

Se bare på den kontrol, som foregår andre steder i de offentlige institutioner. Så hvorfor har vi ikke samme kontrol med den partistøtte, som partierne modtager fra private, virksomheder og andre sammenslutninger? Eller med virksomheders mulighed for at købe sig til politisk indflydelse gennem ansættelser?

At føre kontrol med dette handler om at fjerne usikkerhed og mistanker og samtidig sikre, at kapitalstærke individer, virksomheder, organisationer m.v. ved, at de ikke kan vinde politisk indflydelse gennem økonomiske midler.

Behov for regelændringer

Men har vi ikke allerede indrettet systemet sådan? Danmark kaldes jo et af verdens mindst korrupte lande.

Vi skal ikke bestikke offentligt ansatte for at modtage den nødvendige hjælp, men så længe korruption er muligt, bør vi gøre noget ved det.

Det bakkes op af GRECO, Europarådets mellemstatslige antikorruptionsgruppe, der i 2014 gav Danmark konklusionen »globalt utilfredstillende« på området. En dansk ekspertgruppe, nedsat i 2014 for at undersøge de danske regler for partistøtte, kom med hele 12 anbefalinger til ændringer. De anbefalede blandt andet at sætte grænsen for anonym partistøtte ned fra 20.000 kr. til 10.000 kr., at enkelte bidragsydere, som giver penge gennem foreninger, sammenslutninger mv., offentliggøres ved navn, og at ikke kun afsenderen på pengene, men også beløbets størrelse offentliggøres.

Regeringen har med Socialdemokratiet gennemført en ændring af reglerne om partistøtte for mere gennemsigtighed. Ændringen omfatter blandt andet, at regionale og kommunale tilskud skal offentliggøres.

Disse ændringer er dog langtfra tilstrækkelige, da de gør meget lidt ved den manglende gennemsigtighed ved national partistøtte.

Nedkølingsperiode

En anden væsentlig indsats ville være indførelse af nedkølingsperioder. En nedkølingsperiode er en rum tid efter endt embede, hvor en minister eller topembedsmand ikke må tage arbejde inden for de samme faglige områder, som de arbejdede med under deres tid i ministeriet. Nedkølingsperioden kunne f.eks. have samme længde, som den periode, hvor den forhenværende minister modtager eftervederlag.

Nedkølingsperioder har tre klare fordele, der styrker demokratiet og tilliden til de folkevalgte. For det første forhindrer nedkølingsperioder, at fremtidige jobmuligheder påvirker forvaltningen af ministerposten. Vi skal derfor ikke frygte, at de samme konsulenter bliver brugt, eller politiske beslutninger bliver taget, fordi det gavner forholdet til en fremtidig arbejdsgiver.

For det andet forhindrer det pengestærke lobbyorganisationer, firmaer, sammenslutninger m.v. i at kunne købe sig til politisk indflydelse gennem en netop afgået minister og deres stærke politiske netværk.

Men den vigtigste fordel ved indførelse af nedkølingsperioder er, at det bremser for sammensmeltningen af den politiske elite og erhvervslivets elite. Sammensmeltningen af eliterne betyder ifølge den tyske eliteforsker Michael Hartmann, at den demokratiske deltagelse fra resten af befolkningen falder, hvilket er et stort demokratisk problem.

Det har selvfølgelig den konsekvens, at en fhv. ministers evner inden for det specifikke fagområde ikke kan »komme samfundet til gavn« lige med det samme. Men hvad er egentlig vigtigst, ministres karrierer eller vores demokrati? I perioden med eftervederlag er de frie til at benytte deres mange andre evner for samfundets bedste, så længe de holder sig fra hverv, hvor deres ministerpost og dertilhørende netværk kan misbruges.

Selvom det virker som om, vi taler for døve ører, når vi råber vores politikere op, skal vi blive ved. For det er vanvittigt, at vi ikke kan sikre den tiltro til vores demokrati, som er fundamental for hele systemet.

Derfor bør vi indføre skarpere regler for partistøtte og nedkølingsperioder for ministre og topembedsfolk, så al mistillid og tvivl om korruption kan elimineres. For med regler, der sikrer gennemsigtighed, øges tiltroen til systemet. En tiltro, som kommer både politikere og befolkningen til gavn.