Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

First World Problems

Jeg havde jo netop ikke skrevet om, at jeg over en længere periode har forsøgt at få deodorantskjolder af min foretrukne silkeskjorte, men at det har vist sig helt umuligt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forleden skrev Kåre Traberg Smidt fra Alternativet i Politiken, at han var forfærdet over den politiske debat. I stedet for at diskutere væsentlige problemer som klimaforandringer og bådflygtninge, spilder politikerne i Danmark tiden på at debattere topskat. »Et First World Problem om penge til dem, der i forvejen har,« skrev han.

Og selv om kommentaren var møntet på folketingspolitikere, så følte jeg mig alligevel lidt ramt. Og ikke kun fordi jeg selv for nylig skrev en kommentar om topskat. Men også fordi jeg havde skrevet min kommentar i den tro, at topskat er et hardcore fordelingspolitisk emne, som demonstrerer, at samfundets indretning ligger skribenten på sinde.

Jeg havde jo netop ikke skrevet om, at jeg over en længere periode har forsøgt at få deodorantskjolder af min foretrukne silkeskjorte, men at det har vist sig helt umuligt. Ja, jeg har prøvet med eddike. Ja, også med en blanding af citronsyre og klar opvaskesæbe. Endda med Cillit Bang. Intet hjalp. Pt. overvejer jeg egentlig klorin som et sidste, drastisk skridt, selv om det vil mørne silkestoffet.

Jeg går fuldt ind for klimaet

Nu viser det sig så, at jeg burde have skrevet om klimaet. Eller om flygtninge. Tillad mig at gå direkte til klimaet og springe flygtningene over, for det kan godt være, at Traberg Smidt undrer sig over, at vi ikke debatterer flygtninge her i Danmark, men jeg har en fornemmelse af, at han kunne være den eneste. Jeg mener nok, at problemet har været viet en vis opmærksomhed.

Med hensyn til klimaet, så går jeg fuldt og helt ind for det. Jeg hører til dem, der er imod temperaturstigningerne i klodens klima. Utroskab forarger mig en hel del mindre, end at folk smider kviksølvbatterier i skraldespanden. Og hvis jeg køber røde højrebsbøffer i Føtex – der var fire for 100 kr. i denne uge – så gør jeg det aldrig, uden lige at lægge en bakke økologiske æg oven i kurven, selvom de koster over en tier mere end skrabeæggene.

Jeg kan også forsikre, at jeg var imod Angela Merkels populistiske beslutning om at afvikle atomkraften. Det har ført til et værre kulsvineri i Tyskland. Ligesom jeg er stærk modstander af Kinas beslutning om at gå bort fra etbarns-politikken, for der mangler ikke kinesere på kloden. Ja, faktisk ser jeg gerne, at inderne og nigerianerne også indfører børnebegrænsning, for ifølge eksperterne vil det til fulde opveje regeringens udskydelse af de kystnære havvindmølleparker i 2025-planen.

Har Traberg et forslag?

Men når det er sagt, kan jeg godt savne, at Traberg Smidt selv kommer med et par forslag til, hvordan vi kan forhindre klimaforandringerne. Det er en global udfordring, som er Alternativet værdigt. Og vi ved alt for lidt om Alternativets klimapolitik. Jo, jeg ved da godt, at partiet gerne vil have udfaset de fossile brændstoffer over de næste 25 år og indført kødfrie dage i det offentlige og bisonokser i statsskovene (som jo så ikke skal spises). Men alligevel synes jeg ikke, at alt er tindrende klart. Vil det virkelig være nok til at neutralisere klimaeffekten af de 300 millioner ekstra kinesere, indere og nigerianere, som ifølge FNs demografer slutter sig til klodens befolkning inden år 2030? Eller bør man snarere forbyde bil- og flytrafik i EU fra årsskiftet?

Traberg Smidt får desværre ikke belyst disse spørgsmål. Han bruger spaltepladsen på at forklare, at han selv går ind for flad skat (hvilket gør ham noget mere radikal end Liberal Alliance), men at han anser det for irrelevant, eftersom det er moralsk forkasteligt at beskæftige sig med sådan et inferiørt problem. Det er svært at se, at hans indlæg gør noget godt for kloden. Endsige for debatklimaet.

Anna Libak er Berlingskes udenrigsredaktør.