Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fire bud på besparelser

"En besparelse på to pct. bør være muligt. For at nå dette mål, vil vi hermed fremlægge vores fire bud på, hvor vi mener, det ville være mest hensigtsmæssigt at foretage sig nogle af de besparelser på uddannelsesområdet."

»Samtlige 1.350 videregående uddannelser skal godkendes i Akkrediteringsrådet, hvoraf der ca. bruges 150 timer på at akkreditere én uddannelse. Det giver sammenlagt omkring 200.000 arbejdstimer på at blive godkendt. Det går ud over forskning og undervisningen. Det kan vi gøre bedre,« skriver forfatterne til dette indlæg. Her ses Københavns Universitet. Foto: Niels Ahlmann Olesen, Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen

Det er aldrig sjovt at skulle spare og slet ikke på uddannelsesområdet. Uddannelse er noget af det vigtigste, vi kan give vores ungdom, hvis vi forsat skal kunne følge med i det globaliserede videnssamfund, vi lever i. Når det er sagt, vil vi ikke være dem, der er på tværs og nægter at save lidt i vores egen gren. En besparelse på to pct. bør være muligt. For at nå dette mål, vil vi hermed fremlægge vores fire bud på, hvor vi mener, det ville være mest hensigtsmæssigt at foretage sig nogle af de besparelser på uddannelsesområdet.

 

Drop de obligatoriske elevplaner:

I folkeskolen har lærerne fået tildelt en lang række ekstraopgaver – herunder elevplaner, der skal hjælpe med at følge elevens udvikling i diverse fag. Evalueringen har en systematisk tilgang til, hvordan eleverne bliver målt og vejet på baggrund af deres præstation, og hvorudfra lærerne tilrettelægger undervisningen. Vi mener, at vi skal vise lærerne tillid og lade dem evaluere deres elever på den måde, som de finder mest hensigtsmæssig – spontane noter med papir og blyant, kan være mere nyttige end årlige, elektroniske opgørelser. Nogle elever vil kræve mere tid end andre, og derfor skal lærerne have større metodefrihed for at imødekomme elevens behov, og for at sætte deres kerneopgave – som er undervisning – i fokus.

 

Omlæg taxametersystemet:

Taxametersystemet skal revideres, fordi det blindt tildeler skoler penge på baggrund af antallet af optagede elever samt færdiguddannede dimittender. På baggrund af dette har man skabt et økonomisk incitament til at beholde elever og studerende, selv om de ikke lever op til undervisningens krav og standarder. Derfor finder man mange rundt omkring på landets uddannelsesinstitutioner med et fagligt niveau, der er ligeså lavt, som deres fravær og arbejdsindsat er høj. Vi har indrettet et system, der værdsætter tankeløs færdiggørelse højere end det faglige output, eleven kommer ud med. Vores uddannelsesinstutitioner er vidensinstitutioner, ikke pølsefabrikker. Derfor skal de belønnes proportionalt i forhold til input-outcome, og ikke input-output.

 

Skær i bureaukratiet:

Det lyder positivt, når vi siger, at de danske uddannelser skal kvalitetssikres, men det medfører også et enormt bureaukrati og mange spildte ressourcer. Samtlige 1.350 videregående uddannelser skal godkendes i Akkrediteringsrådet, hvoraf der ca. bruges 150 timer på at akkreditere én uddannelse. Det giver sammenlagt omkring 200.000 arbejdstimer på at blive godkendt. Det går ud over forskning og undervisningen. Det kan vi gøre bedre.

 

Skær i uddannelserne:

Universitetet er en institution, der bør dyrkes således, at man kan lade den faglige elite spire og gro. Så der er altså ikke plads til middelmådigheden, og dermed ikke plads til alle. Vi foreslår derfor, at man minimerer optaget på universiteterne, såfremt at vi fremtidig kan sikre, at universitetet kun er forbeholdt den faglige elite, men også fordi vi de facto overuddanner unge, der ender i arbejdsløshed.

Indlægget er skrevet af Asger Emborg, Malene Sørensen og Chris Bjerknæs Fallesen, på vegne af Borgerlige Studerende