Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fingrene væk fra mine sundhedsdata

I disse år oplever vi en stigende overvågning og varegørelse af vores adfærd. Det er en tendens, vi skal være opmærksomme på. Vi skal holde på vores ret til at være forbrugere uden at blive forbrugt.

FILES-US-IT-LIFESTYLE-MEDIA
»I dag ved Google både hvilke apps du har på din telefon og hvilke informationer, der knytter sig til dem. Google kender også hele din søgehistorik – selvom du troede, du havde slettet den,« skriver Mia Amalie Holstein. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAREN BLEIER

Den italienske fyrsterådgiver og magtfilosof Niccoló Machiavelli anbefalede i 1500-tallet hertugen af Firenze at holde folket i en konstant tilstand af frygt. »Det er mere trygt at være frygtet end elsket,« skrev Machiavelli, for mens kærligheden er flygtig, opretholdes frygten »ved angsten som aldrig forlader menneskene«.

Skulle Machiavelli i dag have skrevet en håndbog i magtudøvelse, tror jeg dog, at hans anbefaling havde været markant anderledes. Måske noget i retning af: »Du behøver ikke være frygtet. Gennem big data kan du adfærdsmodificere din befolkning. Du kan være elsket – særligt hvis du får befolkningen til at tro, at du gør det, fordi du elsker dem tilbage«.

Ovenstående er selvfølgelig sat på spidsen. Særligt i et land som Danmark, som på samtlige parametre er et af verdens mest frie lande. Men i mindre grad i et land som Kina, hvor man er ved at konstruere et socialt kreditsystem, der skal »adfærdsregulere borgerne gennem en kombination af omfattende overvågning, evaluering og motivering«, som påpeget af filosoffen Mads Vestergaard i hans nye bog »Digital totalitarisme«. Danmark er heldigvis ikke Kina. Men ikke desto mindre sker der også herhjemme en stigende overvågning og varegørelse af vores adfærd. Og den tendens skal vi være opmærksomme på.

Google var en af de første til at se potentialet i at høste store mængder adfærdsdata. I dag ved Google både hvilke apps, du har på din telefon, og hvilke informationer, der knytter sig til dem. Google kender også hele din søgehistorik – selvom du troede, at du havde slettet den – og ved hvor du befinder dig, selvom din telefon ligger nede i lommen, blot placeringshistorikken er slået til.

Siden er flere andre virksomheder kommet til som fx Amazon og Facebook. Mange gange er den information, der indsamles om os, ganske givet til vores fordel. Virksomhedernes mål er at forbedre de produkter, de sælger til os. Men der er også en risiko for, at vores data kan bruges mod os. Særligt problematisk er det, hvis der er tale om følsomme data som fx sundhedsdata. I skridttællere, smartwatches og sundhedsapps på telefonen indskrives og opsamles hver dag en række følsomme sundhedsdata. Det kan fx være data om vores motionsvaner, søvnmønstre, spisevaner, psykiske velbefindende, blodtryk og puls.

Selvfølgelig skal man ikke være paranoid. Og det er ikke, fordi den enkelte information fra fx en motionsapp som sådan er noget problem. For det siger ikke ret meget om dig. Problemet opstår, hvis data fra forskellige kilder samkøres, for pludselig er det muligt at udarbejde grundige profiler over dig, uden at du er klar over det. Eller rettere: Du ville måske vide det, hvis du havde læst de alenlange betingelser, der fulgte med, da du downloadede app’en eller købte uret. Men det gjorde du ikke. Og risikoen er, at en profilering af dig en dag bliver brugt til at påvirke dig politisk eller kommercielt – fx af annoncører, forsikringsselskaber, arbejdsgivere eller staten.

Af netop den årsag valgte vi i Etisk Råd tidligere på ugen at offentliggøre en udtalelse, hvor vi advarer mod misbrug af vores sundhedsdata. Rådet kom med en række anbefalinger. Blandt andet anbefalede et flertal i rådet, at vi burde tage et opgør med det gratisprincip, som betyder, at apps stilles gratis til rådighed mod, at udbyderen får adgang til borgernes data. Borgeren skal som minimum altid kunne vælge at betale penge for at få adgang til app’en mod, at udbyderen ikke får ret til at anvende vedkommendes data til andre formål. Det skal være muligt at være forbruger uden at blive forbrugt.