Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Financial Times nu på japansk

Foto: NIKLAS HALLE'N
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Internationale ejerskaber af aviser er ikke et særligt udbredt fænomen her i Danmark, hvor vi alene har Berlingske Media med en stor belgisk medieejer, De Persgroep, Dagbladet Børsen med en stor svensk medieejer, Bonnier, og MetroXpress med en stor schweizisk medieejer, Tamedia.

Men vi kommer til at se mere og mere, at gamle hæderkronede medieinstitutioner rundt omkring i verden bliver sat til salg og får nye overraskende ejere. Som Washington Post fik det i 2013 med salget til Amazon-ejeren og teknologi-entreprenøren Jeff Bezo. Bezo lagde 1,7 mia. kr. kontant på bordet for den handel.

Nu er det så den 127 år gamle Financial Times, som i de seneste 58 år har været ejet af det britiske medieselskab Pearson, der er blevet solgt. Overraskende nok til en af Asiens største og Japans største mediekoncern, Nikkei, for svimlende 8,9 mia. kr. efter et tæt opløb med den store tyske mediekoncern Axel Springer.

Den japanske koncern, som bl.a. udgiver ikke bare Japans men den business-avis i verden, Nihon Keizai Shimbun, der har det største oplag på godt tre millioner eksemplarer og publicerer det japanske Nikkei-aktieindeks, stod og manglede en effektiv, global ekspansion. Nikkei mangler desuden at foretage det massive skift til at være en førende digital medieforretning. Det skridt har FT taget ret succesfuldt. Og Nikkei mangler et globalt publikum til vækst, da det japanske marked har en stærkt aldrende befolkning.

Financial Times skal nu være trampolinen direkte til et globalt marked og et kræsent business-publikum for Nikkei. Købet til den svimlende pris er finansieret ved låneoptagelse, og eksperterne spår, at investeringen vil komme til at tynge det medarbejder-ejede Nikkei i en lang periode. Nikkei blev så sent som for et år siden mindretalsaktionær ved et andet opkøb i det internationale trendsættende magasin Monocle, der beskæftiger sig med global politik og livsstil.

Nu må en japansk overtagelse af en britisk avis med stærke traditioner for en uafhængig, kritisk business-journalistik selvfølgelig rejse nogle spørgsmål om journalistisk kultur og japansk business-journalistik, der ikke udmærker sig med skarphed og jagt på afsløringer af de mere ubehagelige historier.

Kritikerne i den britiske presse karakteriserer Nikkei som basalt set en PR-maskine for japansk business. Eksemplet, som nævnes igen og igen, er skandalen om det japanske teknologiselskab Olympus.

Foto: YUYA SHINO.

En whistleblower, som var selskabets egen fyrede administrerende direktør, afslørede råddenskab og svindel i selskabets regnskaber. Historien blev afsløret og gravet ud i Financial Times i 2011, mens Nikkeis store business-avis ifølge kritikerne fungerede nærmest som PR-afdeling for Olympus under selskabets dramatiske krise.

Som en leder i The Guardian rammende beskrev forskellen: Japansk journalistik er ikke korrupt, men respektfuld i sin stil, som kulturen rundt omkring den er det. Angelsaksisk journalistik er, når den er bedst, ikke respektfuld overfor noget som helst. Nikkeis japanske ledelse har måttet rykke ud med en forsikring om, at den redaktionelle uafhængighed på FT ikke vil blive anfægtet ved købet. Det skal nok blive fulgt ganske nøje fra nu af. Og herefter venter næste handel. Pearsons ejerandel af The Economist har også fået et til salg-skilt i vinduet.