Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Festdag i det lukkede økosystem

Statsministeren hedder stadig Lars Løkke. Med ham i spidsen er inertien sikret.

Torben Steno Fold sammen
Læs mere

Falsk som en festtaler! Ordene er August Strindbergs. Skulle man have glemt sandheden i dem, så var TV2 News væg til væg-dækning af demokratiets personaleomlægninger den perfekte lejlighed til at få dem bekræftet.

Som traditionen byder her i Danmark, sad alle vi, der dagligt tjener vores udkomme i det lukkede økosystem af politikere og mediefolk, i timevis og lyttede intenst til overdragelsestalerne i ministerierne.

Her kunne man høre, at der kun findes fantastisk dygtige hårdtarbejdende medarbejdere. Akkompagneret af pligtlatter fra hele embedsværkets upartiske klakører cementerede udvekslinger af klokker, båthorn og støvler, at humor er en særlig dansk værdi, man skal underlægge sig, uanset om man har den eller ej.

Nøjagtigt som de, der er uden for arbejdsmarkedet, fordi der ikke er brug for dem, eller fordi de har tjent penge nok til, at de ikke behøver at være der, har flere 24-timers sportskanaler til at forsøde deres parallelle virkelighed, så vi også vores helt egen kanal. På grund af det besværlige politiske klima er der hos os snart ligeså mange mærkedage, som der er slutrunder i håndbold.

Statsministeren er stadig Lars Løkke

Heldigvis har hverken lærer Birte Jensen eller butiksassistent Shazad Rafiq tid til at se med, fordi de passer deres arbejde. De nøjes nok med bare at konstatere, at der er kommet en masse nye ministre, som næppe kommer til at forandre deres hverdag ret meget.

Statsministeren hedder stadig Lars Løkke. Med ham i spidsen er inertien sikret. Denne sublime politiske håndværker fik på en uge afradikaliseret Liberal Alliance, for nu at citere en af det lukkede økosystems store navne, Lars Trier Mogensen.

Og ham den onde kuglestøder blev slet ikke udtaget til småkageholdet, der var på Amalienborg. Hans største royale lykønskning er stadig den, han fik for sit OL-sølv i 2004 af den – ifølge den nye transportminister – alternativt begavede kronprins. Så der er hverken mere eller mindre grund til at frygte fremtiden oven på ugens store hjemlige event.

Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Danmark er stadig et dejligt farverigt land. Det billede fastholder vi også i udlandet, hvor de andre landes udenrigsministre med vanlig spænding venter på at se, hvem Danmark stiller med næste gang, de mødes.

Faktisk er det kun officererne i statsministerens trofaste karré, der har lidt tab. Men, »sådan er det jo«, som det berømte citat lyder fra den første modtager af Cordua & Stenos Bismarckpris (Det uofficielle Danmarksmesterskab i realpolitik) og nu også Årets Dansker i Berlingske, Margrethe Vestager.

Lars Løkke, der fik Bismarckprisen i 2015 for udmanøvreringen af Kristian Jensen i Cliff Richards omklædningsrum i Odense, har jo lovet, at han ikke vil være statsminister for enhver pris. Hvad den så end måtte være? DF har stadig mindst 50.000 kuglepenne og 37 mandater. Det Danmark, du kender, løber ingen steder.

Vinsmagning i det lukkede system

Med hele tre ministerposter plus tre nye fuldtidsstillinger i Folketinget, er Søren Pape hofballets stjerne. Partiet er tilbage som de nye spændende flasker på det festdækkede bord ved de daglige vinsmagninger i det lukkede økosystem.

Hver en slurk vil blive gurglet grundigt og spyttet ud igen. Måske så højlydt, at Birte Jensen og Shazad Rafiq en dag også opdager, at de er trukket i arbejdstøjet og lukket ind i maskinrummet for at sikre den borgerlige inerti for enhver pris.