Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fest med muslimerne

Thomas Johannes Erichsen: Når muslimer fester, så lad os dog få al mulig fokus på festlighederne. Ramadanmåneden afsluttes med eid-festen, og Danmarks Radio sætter ekstra gang i den i DR Byen. Der vil være dans, mad, tivoli, levende mellemøstlig musik, kamelridning og meget andet, og hvis man ikke med et åbent liberalt sind kan hilse den livfulde muslimske højtid velkommen, så har man nok én gang for alle smækket porten i for kulturmødet.

Thomas Johannes Erichsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Islamkritik har der været rigeligt af, og derfor er opmærksomheden omkring eid-festen positiv. Næstformand i DRs bestyrelse, Ole Hyltoft, vil altid kun være i stand til at se ravnsort på religionen og »kan ikke lade være med at tænke på de mange uvidende og naive danskere, der i 1930erne hyldede Hitlerjugend for al den sunde idræt, gode mad og den friske musik, de unge tyskere nu kunne hengive sig til«. Pia Kjærsgaard er træt af hele tiden at få proppet eid ned i halsen, og det bliver nok en kølig dag i helvede, før den nye partiformand, Thulesen Dahl, bløder op på den linje.

Hvis ikke man kan møde muslimer med dans og fest som baggrund, hvordan så? Hvis man til evig tid vil hænge sig i gamle skriftsteder fra Koranen, eller uhyrligheder begået i religionens navn i Somalia eller Iran, så bliver det svært at møde almindelige danske muslimer. Hvis en religion bliver brugt til at undertrykke folk, skal der selvfølgelig reageres skarpt, og det er der blevet, men hvis man ikke værdsætter religionens humane og festlige sider, så skal man i virkeligheden ikke gøre sig håb om at slippe af med de undertrykkende elementer.

Der har gennem tiden været voldsomme sammenstød mellem indvandrere og politi på Nørrebro, i Vollsmose og andre steder, men ikke for nylig. Mon ikke man så skulle forsøge at nærme sig hinanden i stedet, få afkræftet nogle muslimske fordomme, tage til eid-fest, vise det overskud der er nødvendigt for at møde andre mennesker og kulturer?

En opfattelse blandt mange mennesker på internettet, i reglen anonyme, er at DRs Eid-initiativ er et knæfald for en voldelig religion og katastrofal brug af skattekroner. Hermed afslører anti-muslimerne samme blinde had som yderligtgående islamister i Danmark nærer til danske værdier og måske vestlige værdier overhovedet. Men lad da bare tosserne rive hinanden ivrigt i håret, cyberkrigerne på den ene side og Hizb ut-Tahrirs patriarker på den anden side mere bekymrende er det, når en figur som Ole Hyltoft uden videre jævnfører islam med nazisme spalte op og og spalte ned. Hyltoft er som bekendt indsat i DRs hovedbestyrelse af Dansk Folkeparti og har dermed en betydelig folkestemning i ryggen.

De færreste debattører har bakket Hyltoft op; for få har afvist ham fuldstændig. Man har virkelig svært ved at acceptere et arrangement, som involverer islam helt uden at inddrage religionens skyggesider. Claes Kastholm Hansen spørger i Berlingske, om man under DRs inklusionsfest også kan blive inkluderet i, hvorvidt man må stene kvinder og hænge homoseksuelle, og Katrine Winkel Holm mener, at DR er brandhamrende naiv og aldrig har sat sig ind i islam. Men skal vi altid tale om de dårlige sider af religionen, når islam er på tapetet, hver eneste gang? Og har man som religionskritiker ikke også en interesse i at påpege en religions smukke sider?

Hvis muslimer byder op til dans, vil det være dumt at takke nej. Hvad har man imod levende tyrkisk folkemusik, giv klarinetten en chance, man kunne endda være heldig at opleve en mavedanserinde, og man behøver vel ikke være religiøs for at sætte pris på sådan en?