Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fertilitets-løgne

Kathrine Lilleør Fold sammen
Læs mere

19-årige mørklødede Marcus er vokset op i en blond Randers-familie, fordi fertilitetsklinikken fik byttet rundt på to kvinders befrugtede æg. Marcus vil naturligvis gerne kunne opsøge sin biologiske mor, men hendes anonymitet er juridisk beskyttet.

Den fumlefingrede fertilitetsklinik må ikke oplyse hendes identitet. En ulykkelig situation, der skyldes en fertilitetskliniks sjuskeri, men derpå forhindres løst af en anonymitets-lovgivning, der forhindrer Marcus i at finde frem til sit biologiske ophav.

Blot endnu et grelt eksempel på, hvad anonymiteten i fertilitetsbehandlingen kan påføre fertilitets-industriens børn af skader. Det er et uomgængeligt faktum, at anonyme sæd- og ægdonorer i deres uendelige godhed eller økonomiske interesser gør livet svært for de børn, de anonymt sætter i verden. Ikke at kende til den slægt, man genetisk udgår fra, punkterer selvforståelsen. Det er en gammel sandhed. Altid er der kommet børn til verden, som ikke var børn af især de fædre, hvis efternavne de kom til at bære. Mange kender ulykkelige fortællinger om børn, der livslangt ikke følte, at de hørte til i deres familie. Og med god grund. For det var kun delvis deres familie, de voksede op i.

Således kender jeg til en kvinde, der elsker sine forældre og sine søskende, men har haft svært ved at genkende sig selv i sin familie. Hun ved det ikke, men hendes forældre – og en solid håndfuld af morens veninder - ved, at hun er resultatet af morens affære med en god ven af familien.

Vennen havde selv familie, og hans børn ligner på mange måder den datter, der ikke aner, hvem hendes virkelige far er. Ikke at kunne finde sjælelig genklang hos sine nærmeste, har været en livslang udfordring i kvindens liv. Ham, hun tror, er hendes far, har aldrig fået fortalt hende sandheden, som over år er blevet stadigt mere pinagtig at få sagt højt.

Hendes forældre ved således, at datterens virkelige far døde for få år siden, og at hun kender sine hemmelige halvsøskende uden at ane, at de er beslægtede.

UTROSKABENS KONSEKVENS har mange børn måttet leve med. Bevidst eller ubevidst. Det grumme i fertilitetslovgivningen var, er og bliver, at staten i årevis har legaliseret løgnen og sat den i system. Det er fuldt lovligt at donere sæd og æg anonymt, så fertilitets-barnet aldrig kan komme i nærheden af at kende sit genetiske ophav.

Således er det ligeså lovligt, at Marcus ikke kan få sin biologiske mors navn opgivet, fordi hendes anonymitet er juridisk og dermed statsligt sanktioneret.

FLOT! EN LOVGIVNING, der beskytter de stærke: De voksne, der donerer og modtager anonymt. Børnene alene må betale anonymitetens pris. Eller løgnens pris. For det er, hvad det er.

For Marcus og andre fertilitets-børn med ham er der således ingen forskel på den juridiske beskyttelse af voksnes anonymitet i fertilitetsbehandlingen, og forældre, der livslangt lyver om utroskab, der resulterede i en fødsel.

Løgn kan ingen forhindre. Desværre. Men derfor behøver vi ikke ligefrem ved lov at beskytte løgnen.