Derfor skal Elmas Berke også først og fremmest have tak for at minde om forholdene i kommentaren »Venstrefløjens hule solidaritet, Berlingske, 28. marts.

Det er imidlertid hverken Jytte Larsen eller undertegnede, som Elmas Berke behøver at overbevise om situationens alvor. Og hvis Elmas Berke havde læst vores kronik »Frihed er ikke lig med lighed«, Berlingske 15.3.11, en smule mere opmærksomt, ville hun have forstået, at feminisme og ligestilling for os hverken er rød eller blå, men repræsenterer et tredje standpunkt, en selvstændig ideologi, der kæmper for alles rettigheder, undertrykte muslimske kvinder inklusive.

Men af en eller anden grund har først Karen West med kommentaren »Den politisk korrekte kønskamp« 19. marts og nu Elmas Berke, begge fra organisationen Q Freedom, valgt mig som modstander i en gang skyggeboksning. Jeg svarede ikke Karen West, selv om jeg altid gør mig umage for at svare på kritik. Men i tilfældet Karen West gav jeg op. Det giver for mig ikke mening at forsvare mig mod påstanden om, at jeg »ikke har noget imod, at familier tilsidesætter grundlovens & 71 om individets ret til selvbestemmelse og frihed. En så plat debatform mener jeg ikke fortjener et svar.

Elmas Berke henviser til min Facebook-karakteristik af Karen West, der »altid har travlt ved indvandrerautomaten«, et billede der er faldet Q Freedom for brystet. Jeg vil til gengæld gerne stille ordet frit til rådighed, ja anbefale det til brug i hele den danske offentlighed. Der er efter min mening generelt alt for travlt ved indvandrerautomaten. Mangler man, som åbenbart Q Freedom, opmærksomhed, truer meningsmålingerne, eller falder måske avisoplaget, ja så er det bare et greb i lommen efter indvandrerkortet, der ubesværet lader sig spille. Den manøvre er jeg personligt træt af. Det er OK at bruge mig som anledning til at skabe interesse for en god sag. Men når jeg udelukkende bruges som en væg til at spille egne dårlige bolde op af, så står jeg af. Det gjorde jeg i tilfældet Karen West. Og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt.