Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

​Fem smuldrende tabuer i den svenske udlændingedebat

Bilafbrændinger, gruppevoldtægter, svenske værdier og nogo-zoner trænger sig på i den svenske samfundsdebat. Mens Sverigedemokraterna stormer frem i meningsmålinger forud for valget 9. september, krakelerer de sejlivede tabuer, der har præget Sverige i årtier.

Koordinerede bilafbrændinger i Göteborg og andre byer har i august forstærket svenskernes bekymring og vrede over de voldsomme optøjer i de områder, som nogle svenske politikere har omtalt som »no-go-zoner«.. EPA/ADAM IHSE SWEDEN OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: Adam Ihse/TT

Sveriges udlændingepolitiske tabuer er på vej til at smelte i skæret af brændende biler i forstæderne. Efter årtiers idealistisk udlændingepolitik og omsorg for tonen i debatten er både politikere og almindelige svenskere på vej til at træde ind i en ny virkelighed, der kan resultere i et jordskredsvalg til Sverigedemokraterna i september.

Berlingske har talt med svenske samfundsdebattører, der øjner et ulmende opgør med fem afgørende tabuer, der i årevis har hængt tungt over hovedet på indvandringskritikere og indsnævret rammerne for den svenske udlændingedebat.

1. Antallet

Da den borgerlige migrationsminister Tobias Billstrøm i 2013 foreslog at reducere antallet af indvandrere, der kommer til Sverige, undgik han kun med nød og næppe en fyreseddel fra den daværende borgerlige statsminister, Frederik Reinfeldt.

Mens stadigt flere svenskere ønskede en strammere udlændingepolitik, stod Reinfeldt året efter fast på »de åbne hjerters politik« og tordnede mod Sverigedemokraterna.

»En restriktiv indvandringspolitik blev dengang sammenlignet med nazisme. Svenske politikere talte om Auschwitz i Rigsdagen,« siger Tino Sandaji, der som økonom og forsker ved Handelshøjskolen i Stockholm har markeret sig som en skarp stemme i den svenske udlændingedebat.

Reinfeldts linje blev videreført af hans efterfølger. Mens mere end 1 mio. flygtninge i efteråret 2015 strømmede op gennem Europa, drog den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven i felten for en generøs udlændingepolitik oppebåret af de højeste etiske principper. »Mit Europa bygger ingen mure,« slog Löfven fast i Rigsdagen i begyndelsen af september 2015.

Kimen til en ny svensk realisme blev sået, da den rødgrønne regering få måneder efter Stefan Löfvens tale vendte på en tallerken og lukkede de svenske grænser for asylansøgere. Det var ikke bare en grænselukning, det var en afsked med årtiers varsom sprogbrug i udlændingedebatten.

På kort tid gik Socialdemokraterna fra en forestiling om, at alt er idyl til ganske hårde udtalelser fra ledende socialdemokrater som finansminister Magdalena Andersson og statsminister Stefan Löfven om migrantpresset,« siger journalisten Lasse Granestrand, der i mere end 30 år har dækket svensk asyl- og integrationspolitik for avisen Dagens Nyheter. I 2007 udgav han bogen »I Sveriges väntrum« (I Sveriges venteværelse, red.)  om svensk udlændingepolitik.

»Når man som jeg har fulgt debatten i længere tid, har det et anstrøg af hykleri. Først siger man ingenting, siden siger man alting. Der har ikke været nogen langsigtet politik eller en langsigtet debat.«

Når spørgsmålet om kontrol med antallet af indvandrere i den aktuelle svenske valgkamp først og fremmest drejer sig om familiesammenføringer, skyldes det ikke mindst, at næsten samtlige partier i Rigsdagen i dag er enige om behovet for kontrol med antallet af udlændinge.

»Sveriges flygtningepolitik må derfor være klog og stram i lang tid fremover,« lød det fra den borgerlige statsministerkandidat, Ulf Kristersson, i maj.

De åbne hjerters politik ser ud til at være lagt i graven.

2. Prisen

Samfundsforskeren Joakim Ruist så målløs ud, da han stillede op til interview i TV-programmet »Aktuellt« om indvandringens økonomiske konsekvenser for de svenske finanser.

I en dugfrisk rapport havde Ruist, der forsker i økonomi ved universitetet i Göteborg, fundet frem til, at en enkelt flygtning udgør en årlig belastning på 74.000 svenske kroner på de offentlige finanser.

»Hvordan tror du, at den kommer til at blive brugt i valgkampen, den her rapport?« spurgte TV-værten den forbløffede økonom.

»Det tror jeg ikke rigtig. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige,« svarede Ruist efter en længere pause med pinlig tavshed.

Når samfundsforskere som Joakim Ruist bliver bedt om at retfærdiggøre frembringelsen af faktabaseret viden i forhold til dagsaktuelle politiske hensyn, var det et tegn på et tabu, der i de seneste år har hængt som en skygge over den svenske udlændingedebat. Men det er et tabu, der er ved at miste kraft.

Forud for valget i september er det blevet normalt for svenske politikere at inddrage indvandringens omkostninger, siger den borgerlige journalist og samfundsdebattør Paulina Neuding.

»For fem år siden var det meningen, at man skulle synes, at migranter gavner svensk økonomi. Det er der ingen, der påstår i dag. Nu er der konsensus om, at migranter er en omkostning for Sverige.«

3. Voldtægterne

Da den svenske arbejdsminister Ylva Johansson i februar 2017 stillede op til et interview med BBC, insisterede hun på, at antallet af voldtægter i Sverige går »ned, ned, ned«.

Problemet var bare, at statistikkerne sagde det stik modsatte: Antallet af kvinder, der rapporterer om voldtægt eller forsøg på voldtægt i perioden 2012-2015, var steget fra en til tre pct. Få dage efter måtte en ydmyget Ylva Johansson derfor undskylde, at hun havde taget munden for fuld.

Få steder har misforståelser, rygtedannelser og skråsikre påstande á la Ylva Johansson været så fremherskende som i den svenske diskussion om udlændinges overrepræsentation i voldtægtsstatistikkerne.

I et forsøg på at rydde op i debatten stillede TV-udsendelsen »Uppdrag: Granskning« – et velrespekteret program for undersøgende journalistik –  derfor skarpt på problemet og blotlagde en forstemmende virkelighed. I de seneste fem år er 58 pct. af de dømte for voldtægt eller voldtægtsforsøg født uden for Sverige.

Tallet har skabt bølgegang i den svenske samfundsdebat, hvor det indtil for nylig har krævet mandsmod at pege på den betænkelige forekomst af udlændinge i kriminalitetsstatistikkerne.

»Jeg går til grænsen, når jeg skriver,« siger nationaløkonomen Tino Sanandaji. »I 2014 skrev jeg ikke om kriminelle indvandrere, fordi jeg ville være blevet udsat for ondskabsfulde angreb. Det ville ikke have været besværet værd.«

Hidtil har det især været tabubelagt at pege på faktorer som kultur og etnicitet som en medvirkende årsagsforklaring til kriminalitet begået af udlændinge. Nu oplever Tino Sanandaji, at tabuerne smuldrer i rasende fart.

»I 2015 kunne man pludselig skrive om kriminelle udlændinge, mens man i 2016 kunne tage fat på æresdrab og voldtægter begået af indvandrere. I 2017 var det så i orden at tale om problemer med islamisk radikalisering.«

»I 2017 og 2018 begyndte de medier, der tidligere lagde afstand til beskrivelser af kriminelle indvandrere og endda kaldt det ulovligt, selv at skrive artikler om voldtægtsdømte indvandrere. Det ville have været utænkeligt i 2014.«

4. Værdierne

I Danmark har spørgsmålet om danske værdier stået højt på dagsordenen siden Anders Fogh i 2001 vandt valget og med Dansk Folkeparti som støtteparti indledte en kulturkamp, der har ført til talrige debatter om danskhedens særlige essens. I næsten 20 år har danskerne diskuteret svinekød, håndtryk, flagstænger og burkaforbud.

I Sverige har den slags principielle slagsmål været fåtallige. For selve ideen om svenske værdier har i årevis været mistænkeliggjort som et udtryk for en ultranationalistisk tankegang. Det er en fejl, mener Mustafa Panshiri, der er tidligere politimand og selv født i Afghanistan. I dag underviser han unge flygtninge i at begå sig i det svenske samfund.

»Jeg ville ønske, at vi kunne tale om de værdiforskelle, der findes mellem forskellige kulturer. Men i Sverige er vi først og fremmest beskæftiget med at diskutere, om der overhovedet findes noget, der hedder svenske værdier,« siger Panshiri.

»På grund af polariseringen i debatten anvender jeg ikke selv ordet »svenske værdier«, fordi folk, der gør det, ofte tilhører højrefløjen, mens andre er på venstrefløjen. Jeg prøver at stå i midten. Derfor taler jeg i stedet om værdier, der eksisterer i Sverige, og som svenskerne slutter op om. Det får både venstre- og højrefløjen til at forstå, hvad jeg taler om,« siger Mustafa Panshiri. »Ord spiller en stor rolle i Sverige.«

Sverige er blevet fanebærer for progressive værdier i store dele af verden. Det som man associerer med landet er progressive værdier som ligestilling, sekularisme og åbenhed, der får landet til at stikke ekstremt ud i internationale værdiundersøgelser

Mens Sverige på den ene side kan bryste sig af at være et humanistisk fyrtårn i en mørk verden, har dele af den svenske venstrefløj måske på grund af fremgangen til Sverigedemokraterna fået mindre travlt med afvise eksistensen af særligt svenske værdier.

»Jeg mener, at vi er nødt til at tale om svenske værdier. For det er jo indlysende, at det ikke er alle værdier, der er lige gode,« siger den venstreliberale samfundsdebattør Åsa Linderborg, der er kulturredaktør på centrumvenstre-avisen Aftonbladet.

Noget tyder med andre ord på, at en ny virkelighed i de kommende år vil levere brændstof til en flammende værdidebat om svenskhedens særlige essens.

5. Ghettoerne

Biler i brand. Fyrværkerikast. Dødstrusler og stenkast mod udrykningskøretøjer og redningspersonale er i de seneste år blevet del af en ny svensk virkelighed.

Senest har koordinerede bilafbrændinger i Göteborg og andre byer i august forstærket svenskernes bekymring og vrede over de voldsomme optøjer i de områder, som nogle svenske politikere har omtalt som »no-go-zoner«.

»Nu findes de i alle større byer,« sagde Kristdemokraternas partileder, Ebba Busch Thor, allerede i en tale i maj. Selvom Ebba Busch Thor åbnede for en tiltrængt debat, sandede den lynhurtigt til i en kamp om retten til at definere sprogbrugen.

»Den ene siger: Der findes ingen no-go-zoner, mens den anden siger: No-go-zoner eksisterer. I mellemtiden er der ingen, der taler om, hvad problemerne er i de pågældende områder. Det handler kun om, hvorvidt man må bruge et bestemt ord eller ej,« siger den tidligere politibetjent Mustafa Panshiri.

Kristdemokraternes Ebba Busch Thor holder tale til den svenske nation

Mens danske politikere ikke holder sig tilbage fra at definere belastede boligområder som ghettoer, er deres svenske kolleger langt mere forsigtige. »Man kan ikke sige ghetto i Sverige. Selv i Norge kan man ikke sige det. Jeg sagde ghetto i Aftenposten, de skrev det, men var sådan ‘wauw, du siger ghetto’. Men jeg er også migrant, så er det lidt nemmere,« siger Tino Sanandaji.

Trods de sproglige tabuer ser forfatteren og journalisten Lasse Granestrand en stigende opmærksomhed blandt svenske politikere på områder, hvor hverken politi, ambulancer eller brandvæsen kan bevæge sig uden risiko for overfald og  stenkast og lignende. »Når det gælder konkrete initiativer, findes der hos Moderaterna og Socialdemokraterna en del hårde forslag.«

Uanset om man kalder dem ghettoer eller no-go-zoner har de udsatte boligområder meldt deres ankomst i en ny svensk virkelighed.

Tabuer der består

Visse tabuer i den svenske udlændingedebat er muligvis på vej til at smuldre, men Sverige er langtfra ved at kunne måle sig med Danmark, når det gælder bramfri diskussioner om islam, udlændinge og asylansøgere og ikke mindst Sverigedemokraterna.

Spørgsmålet om islams rolle i det svenske samfund er stadig et betændt spørgsmål. Spørgsmål om tildækningsforbud, kvindesyn blandt muslimer og lignende kulturelle debatter blandt muslimske tilflyttere er stadig forbundet med en vis berøringsangst på den politiske midte.

Heller ikke når det gælder spørgsmålet om den voksende andel af muslimer i det svenske samfund, er der tegn på en begyndende debat om de integrationspolitiske udfordringer, der er i vente. Tal fra den amerikanske organisation Pew viser, at muslimer ved nul indvandring vil udgøre 11,1 pct. af den svenske befolkning i 2050. Ved middelstor indvandring vil tallet være 20,5 pct.

Endelig er der det altafgørende politiske tabu, der vil blive udfordret i de kommende år: De øvrige partiers musketéred om at holde Sverigedemokraterna uden for enhver form for politisk indflydelse. Forud for valget 9. september står Sverigedemokraterna ifølge aktuelle meningsmålinger til at høste en femtedel af stemmerne. Spørgsmålet er, om de svenske borgerlige i længden kan modstå fristelsen til at lukke Sverigedemokraterna ind i varmen.