Regeringen har sat vækst og fremgang på dagsordenen med den vigtige tilføjelse, at det skal ske i hele landet.

Fokus er at fjerne barrierer, der i dag hindrer fremgang i yderområderne, men hvis nye politiske initiativer skal have effekt, bør der også fokuseres på at skabe lige muligheder for job og uddannelse i hele landet.

Arbejdspladser og uddannelsesmuligheder må ikke klumpe sig sammen i de større byer, mens store dele af landet er ved at knække på grund af mangel på job, uddannelse og vækst.

Jeg vil derfor opfordre regeringens ministre til at hente inspiration i anbefalingerne fra Produktionspanelet, der kort før sommer afleverede konkrete anbefalinger til at forbedre vækstmulighederne for industrivirksomhederne.

Industrien fylder nemlig meget i yderområderne. Knap hver tredje lønmodtager i Ringkøbing-Skjern arbejder i industrien, flere end hver tredje i Ikast-Brande og Kalundborg. I den anden ende af skalaen ligger hovedstaden: Blot tre ud af 100 i Københavns Kommune arbejder i industrien, og alene det seneste år er industribeskæftigelsen steget i 59 ud af landets 98 kommuner. Fremgangen er stor i mange udkantskommuner.

Skal vi have fremgang i udkanten, skal det i høj grad ske i industrien. Ét nyt industrijob skaber også flere job i andre brancher. Når der bliver skabt 100 job i industrien i dag, følger der 100 afledte job i eksempelvis byggeri og service. Det samme gør sig slet ikke gældende den anden vej.

Derfor må det være et politisk mål at få nedbrudt barrierer for industrivirksomhedernes vækst. Den væsentligste udfordring er, at virksomhederne især i yderområderne har svært ved at rekruttere dygtige faglærte som f.eks. industriteknikere, rustfaste klejnsmede og certificerede svejsere.

Når virksomheder i eksempelvis Ringkøbing-Skjern i dag søger en industritekniker til at programmere og vedligeholde deres nyindkøbte CNC-maskiner, oplever de ofte, at kandidaterne ikke har de kurser og certifikater, de har brug for.

Det er en situation, der kun vil forværres under det opsving, der nu har fat. Der er med andre ord en reel risiko for, at vi løber ind i flaskehalsproblemer i industrien. I de kommende år skærpes udfordringen yderligere, når mange ældre står over for at gå på pension og afløses af et langt mindre antal nyuddannede faglærte.

Den gode nyhed er, at det er noget, der kan løses politisk – både på den korte og den lange bane, men det kræver en bred indsats for at sikre industrien over hele landet den nødvendige arbejdskraft med de rette kvalifikationer.

Først og fremmest er der fortsat mange ledige faglærte og ufaglærte, der har arbejdet i industrien før. En analyse har vist, at der er er op mod 100.000, der 2009-2013 arbejdede i industrien, men som i dag arbejder i andre brancher. De har brug for nye kompetencer, så de kan vende tilbage til industrien. Et konkret forslag er at give dem ret til – efter tre måneders ledighed – at få et tilskud med sig til opkvalificering i forbindelse med en ordinær ansættelse på mangelområder. Får de et job, er kurset betalt på forhånd.

For det andet skal det være lettere for industrivirksomhederne at få sine medarbejdere på kursus. En garanti for oprettelse af AMU-kurser inden for CNC og andre relevante områder vil være et stort skridt i den rigtige retning. Særligt hvis det går hånd i hånd med en højere VEU-godtgørelse for disse kurser.

For det tredje skal mulighederne for jobrettet uddannelse på mangelområder tilpasses, så de bedre matcher de konkrete behov hos virksomhederne og de ledige. Vi foreslår, at positivlisten, der regulerer de lediges adgang til jobrettet uddannelse, gøres mere fleksibel på CNC- og svejseområderne. Det er netop her, at virksomhederne i industrien lige nu har de største problemer med at rekruttere arbejdskraft med nøglekompetencer.

For det fjerde skal vi sikre, at de nyudlærte er så veluddannede som muligt. Det kræver, at vores tekniske skoler leverer undervisning på højeste niveau. Vi bliver derfor nødt til at sikre tidssvarende maskiner og teknisk udstyr på landets erhvervsskoler. Moderne udstyr gør lærlingenes skoleophold virkelighedsnært og vil samtidig signalere høj kvalitet i erhvervsuddannelserne. Og vi bliver nødt til at sikre det i hele landet. I et yderområde er det ofte svært for uddannelsesinstitutionerne, da sådanne investeringer er svære at forrente med et lavere elevoptag end i større byer. Lige adgang til uddannelse skal også betyde lige adgang til ordentlig uddannelse.

Endelig skal vi for det femte stoppe centraliseringen af erhvervsuddannelserne. Adgang til lokale uddannelsestilbud af høj kvalitet er helt centralt i bestræbelserne på at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Flere vil vælge erhvervsuddannelserne fremover, men afstanden til uddannelsesinstitutionerne kan være en barriere for, at unge i yderområderne fuldfører. Derfor skal erhvervsuddannelserne fritages fra omprioriteringsbidraget på to procent, som regeringen har annonceret, og de tekniske skoler skal forpligtes til at samarbejde for at sikre et bredt udbud over hele landet.

Det er nødvendigt med en målrettet og ambitiøs politik, hvis vi vil give et løft til landets yderområder. Tæt på hver anden eksportkrone bliver hentet hjem til Danmark af industrien. Når det går godt i industrien, forplanter det sig til resten af samfundet.

Der er allerede en god udvikling i gang i industrien over hele landet. 5.000 industrijob er kommet til det seneste år, og næste år siger prognoserne endnu flere. Det skal vi bygge videre på i fællesskab. Det kræver, at virksomhederne har adgang til dygtige faglærte medarbejdere – uanset om man har valgt at placere sin fabrik i Spjald, Skagen, Kalundborg eller Gladsaxe.