Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fem kokkehuer til skolemaden i København

Claus Meyer: Der bliver serveret 60.000 offentlige måltider om dagen i Københavns Kommune - og i kommunen har man besluttet sig for, at standarden skal være højere og bedre. Det er en utrolig vigtig investering i folkesundheden og i danskernes madkultur. Vælger man at spare her, er det som at tisse i bukserne for at holde varmen.

»Hvad koster det samfundet, når børn ikke trives og ikke er i stand til at lære, fordi de er i sukkerchok efter at have spist frokost, bestående af pizzaslice eller kanelsnegle med en halvliter cola til? Og hvad koster det samfundet at behandle diabetes 2, overvægt og alle de andre onder, som kan forebygges, hvis børnene spiser sundt? Det kan ende med at blive nogle virkelig dyre penge at spare, hvis vi ikke vil betale det, god skolemad koster,« skriver Claus Meyer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I forbindelse med research til et forskningsprojekt, OPUS, som jeg deltager i, havde jeg i går den fornøjelse at spise skolemad på Heibergskolen i Randersgade på Østerbro. Skøn sandwich med hommus og pesto, gulerodssuppe med chili og lam i krydret sauce med tomat og ris. Jeg har lyst til at sige tak for mad til politikerne på Københavns Rådhus og til folkene bag skolemadsordningen EAT. Og i samme mundfuld har jeg lyst til at indstifte en pris til de kommuner, der gør noget særligt for den offentlige mad. Guderne skal vide, at det er tiltrængt. Der er nok ikke så mange, der ved det, men gennem de sidste år er Københavns Kommune på madområdet, stille og roligt blevet et sted, som vi i madbranchen følger med stor interesse.

Hvorfor så det? Jo - i København har man besluttet sig for at de offentlige måltider - dem serveres der rent faktisk daglig 60.000 af - skal have et højere og bedre niveau. Og man bliver ikke ved snakken. I 2007 åbnede Københavns Madhus, for at gøre visioner og planer til virkelighed.

Københavns Madhus er et initiativ, der giver håb om, at Danmark ikke kun vil høste international anerkendelse for gourmetmad til de få, men måske også engang for de offentlige måltider til de mange. Københavns Madhus skal uddanne, inspirere og ikke mindst handle. Her sættes der hårdt ind for at skabe den nye madkultur.

København er en kommune, der går foran - og pt. er Københavns Kommune stort set landets eneste, der giver håb for, at den gastronomiske udvikling, Danmark er inde i, kommer både børn, unge og ældre til gode.

Flere medier har haft travlt med at begrave den københavnske skolemad. Det sker, inden ordningen for alvor er kommet i gang, og inden elever, forældre, lærere, skoleledelser osv. har haft en chance for at vænne sig til den nye mad. EAT gør op med en skolemadskultur, som ingen af os kan have interesse i skal overleve. På trods af det, er det en stærkt indgroet madkultur, som det formentlig vil tage årtier, og måske generationer at ændre. Til gengæld er det en utrolig vigtig investering i folkesundheden. Men også i danskernes madkultur. De to ting hænger sammen.

Vælger man at spare her, er det som at tisse i bukserne for at holde varmen. Hvad koster det samfundet, når børn ikke trives og ikke er i stand til at lære, fordi de er i sukkerchok efter at have spist frokost, bestående af pizzaslice eller kanelsnegle med en halvliter cola til? Og hvad koster det samfundet at behandle diabetes 2, overvægt og alle de andre onder, som kan forebygges, hvis børnene spiser sundt? Det kan ende med at blive nogle virkelig dyre penge at spare, hvis vi ikke vil betale det, god skolemad koster.

I Frankrig, Sverige og Italien er der kvalitetsorienterede skolemadsordninger til alle børn. Der er for øvrigt også mange steder fremragende mad i sygehus - og ældresektoren. Modsat Danmark er det i disse lande åbenbart ikke acceptabelt at de mindste, de svageste og de ældste skal have den ringeste mad at spise. Når jeg kigger rundt i andre kommuner kan jeg ikke se nogen madordning, som er så ambitiøs og spændende som EAT i København. Horsens tog tilløb for et par år siden, og det så godt ud. Men de endte med at købe madpakker i Hamburg.

Jeg har selv valgt at investere noget af min tid, i et utroligt spændende projekt på Amager Fælled Skole. Her har man som en af i alt pt. fem skoler i København, valgt entydigt at satse på maden som en samlende funktion, ved at blive en såkaldt Madskole. Det betyder helt konkret, at børnene er involveret i madlavningen. Den enkelte skole kan selv sammensætte og tilpasse menuen. Maden bliver lavet på stedet hver dag og den bliver ganske enkelt en del af skolens liv.

Åbningen har været overbevisende. Børnene, forældrene, lærerne, alle elsker det.

EAT og Madskolerne i København er uden sidestykke danmarkshistoriens største kommunale satsning på skolemad. Begge modeller er et bud på en kulinarisk nytænkt skolemadsordning, som kan sætte overliggeren for skolemad i resten af landet.

Mere af det - tak!