Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fejl, demagogi og falskneri

Lars Qvortrup: I gamle dage kunne man undertiden underholde sig med tegninger, hvor man skulle finde tyve fejl. Jeg vil opfordre læseren til at studere kronikken af Anders Holm Thomsen (Berlingske Tidende 12. august) ud fra samme perspektiv.

Lars Qvortrup, Dekan DPU, Aarhus Universitet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skolekritik

Kronikken er et rablende angreb på Thomsens fiktion af en kollektiv aktør, det såkaldt »undervisningsindustrielle kompleks«, som angiveligt består af Skolens Rejsehold, DPU, Skolerådet, Kommunernes Landsforening, ph.d.-studerende og Undervisningsministeriet.

Som sagt: Find tyve fejl. Jeg vil godt hjælpe med de første:

1. Hvad forbinder de nævnte repræsentanter for det undervisningsindustrielle kompleks? Intet. Jeg kan f.eks. garantere for, at udspillene fra Skolerådet og KL intet har med hinanden at gøre. Men hos Thomsen præsenteres de som udspil, der kan refereres og kritiseres under ét. Første klare fejl.

2. Andreas Rasch-Christensen fra VIA (professionshøjskolen i Midt- og Østjylland) har skrevet en ph.d.-afhandling på DPU. Ifølge Thomsens referat siger afhandlingen, at skolelærerne underviser, som de selv er blevet undervist i deres skoletid - »trods lærerseminariernes endeløse reformpædagogiske eksercits«. Heri ligger naturligvis en kritik af, at læreruddannelsen ikke har effekt. Men hos Thomsen bliver det til en frikendelse af reformpædagogikken. Skal vi kalde det for fejl nummer to, eller er det snarere ren demagogi?

3. Denne afhandling bliver i øvrigt til et »forvarsel« om indholdet af en hel masse andre, endnu uskrevne ph.d.-afhandlinger. Thomsen har selv skrevet en ph.d.-afhandling, nemlig på Syddansk Universitet. Var den et forvarsel om alle senere afhandlinger på SDU? Igen måske snarere demagogi end blot en fejl.

4. Thomsen præsenterer skolesystemet i Singapore, som har »en overvejende traditionel tilgang til undervisningen«, som et positivt alternativ til det, der kommer fra DPU m.fl. Jeg har imidlertid selv skrevet en hel del om skolesystemet i Singapore og fremhævet mange af dets dyder. Men da jeg gjorde det, var resultatet en frådende kronik af Thomsen, som fremhævede Singapores autoritære karakter, og som på den baggrund gjorde mig til en aktør i en stalinistisk sammensværgelse. Endnu en fejl? Demagogi? Eller rent og skært rableri?

5. AHT hudfletter det forslag til kvalitetsløft, som tre professionshøjskoler og DPU har fremlagt. Heroverfor stiller Thomsen en »kundskabsorienteret skole«. Men hvad er første punkt i forslaget til kvalitetsløft? Det er mere fokus på fagdidaktik, især i kernefagene læsning, matematik, engelsk og naturfag. Endnu en fejl? For mig virker det snarere som et bevidst falskneri.

Men som sagt, kære læser: Læs kronikken, find tyve fejl og optræn din kritiske sans. Så har Thomsen da gjort i det mindste en beskeden nytte.