Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Farvel til den kunstneriske frihed i Sverige

Katrine Winkel Holm, Formand for Trykkefrihedsselskabet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politifolk, der stormer et privatejet kunstgalleri, lægger kunstneren i håndjern og sætter ham i varetægtsfængsel, beslaglægger hans kunstværker og idømmer ham en astronomisk bøde og seks måneders fængsel.

Det lyder som noget, der kunne ske i DDR engang eller i Kina i dag. Det foregår i Sverige lige nu. Sidste uge faldt der dom over den sydsvenske gadekunstner Dan Park, der nu kan se frem til at sidde seks måneder bag tremmer. Hans forbrydelse består i at have lavet en række plakater og kunstværker, der blev udstillet i juli. I dag er de beslaglagt og hans gallerist idømt en bøde på 22.500 kr.

VI ER VANT til absurde nyheder fra Sverige, men med Dan Park-dommen har broderlandet overskredet en rød streg. Nu er det ikke længere bare et vestligt land, der er gået mere multikulti-amok end resten af Europa. Nu begynder Sverige at ligne et vaskeægte ufrit land. Som Uwe Max Jensen, selv provokunstner, har gjort opmærksom på, kopierer den svenske stat næsten i detaljer den behandling, den tyske stat gav de entartete kunstnere i 1930’erne. Rent kunstnerisk tåler gadekunstneren Dan Park bestemt ikke sammenligning med Emil Nolde, Paul Klee og de andre tyske mestre, men det ændrer intet på det sagligt rigtige i denne sammenligning.

STUDERER MAN Dan Parks forskellige plakater, bliver det klart, at han har en krøllet hjerne og en til tider syg humor, men først og fremmest en sikker sans for, hvordan man får den svenske elite til at gå amok. Han gør det med dødsforagt og har formuleret adskillige krænkende ting i den forbindelse. Og hvad så? Gennemgår man hans værker, fremgår det tydeligt, at manden ikke er nazist, men blot helt vild med at provokere. Han har gjort sig selv til en prøveklud på, hvor meget eller hvor lidt kunstnerisk frihed, der er i Sverige.

Nu ser det det ud til, at der ingen er. Og at den svenske elite er ligeglad.

Kulturredaktøren på Aftonbladet skrev f.eks. direkte, at dommen er rätt och riktig og at sagen i øvrigt intet har med ytringsfrihed at gøre.

I DANMARK er der heldigvis et voksende antal stemmer, der fordømmer fængslingen af Park, men vi har endnu til gode at se danske politikere kritisere de overgreb på ytringsfrihed, der foregår lige uden for vores egen havelåge. Direkte beskæmmende er det at Amnesty International, der var hurtige til at fordømme fængslingen af Pussy Riot i Rusland, nægter at støtte Dan Park.

I TRYKKEFRIHEDSSELSKABET ved vi, hvor meget det betyder for frihedselskende svenskere at de får opbakning udefra.

Derfor har vi i Trykkefrihedsselskabet indkaldt til demonstration foran Sveriges noble ambassade på onsdag.

Vi må vise, at vi ikke er ligeglade med de uhyrligheder, der overgår ytringsfriheden lige på den anden side af Sundet.