Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Farvel, kansler Kohl: I dag er det desværre typer som Angela Merkel og usmagelige Jean-Claude Juncker, der regerer Europa

Foto:  DDP IMAGES - REVIERFOTO / POOL. Fold sammen
Læs mere

Den tyske genforeningskansler, dr. Helmut Kohl, har forladt os. Det gav anledning til eftertanke i det Europa, som Kohl skabte i støvet efter Sovjetimperiets sammenbrud og Berlin-murens fald i 1989.

Er Europa anno 2017 det Europa, som dr. Kohl ønskede sig? Han kan ikke selv svare længere, så det må blive et kvalificeret gæt: Jeg tror det ikke.

Kohl levede i en tid, hvor statsmænd som britiske Margaret Thatcher og USAs Ronald Reagan, Bush Sr. og Bill Clinton var ledere. dr. Kohl var kansler i 16 år, og konkurrencen om, hvilken statsmand, der beskyttede sit land mest og bedst, var ganske høj dengang. Vi ved fra historikerne, at de faktisk kæmpede ganske bravt. Ofte var de ikke enige, men på trods af nationale interesser og holdnings-forskelle fandt de som regel altid en løsning. Den mest spektakulære var selvfølgelig Tysklands genforening, hvor dr. Kohl løb med sejren.

Præsident Clintons mindetale ved ceremonien i Strasbourg i lørdags illustrerede på bedste vis Kohls betydning, men også at vor tids ledere er pygmæer i forhold til Thatcher, Reagan, Bush og Clinton. I dag er det desværre typer som kansler Angela Merkel og Europa-Kommissionens usmagelige chef, Jean-Claude Juncker, der regerer Europa. Den eneste, der for tiden har vid og mod til at sætte foden ned i forhold til det galoperende EU-vanvid, er Ungarns Viktor Orbán. Han er ikke hvem-som-helst. Hans læremester var ingen ringere end Helmut Kohl.

Det er næsten synd, at Kohl nåede at opleve det kaos, som ikke mindst Merkel har kastet EU ud i. Som det fremgik af Clintons tale, var Kohl glødende EU-tilhænger, men i stigende grad opmærksom på, at EU-toget er kørt helt af sporet. Det var især Merkels tilgang under migrantkrisen, der bekymrede ham.

I april sidste år skrev dr. Kohl i en artikel, at uanset hvor velbegrundede beslutninger, der er taget individuelt, bør nationale gør-det-selv-aktioner tilhøre fortiden: »De bør ikke være det 21. århundredes foretrukne metode, ikke mindst fordi konsekvenserne af det europæiske samfunds handlinger afregnes kollektivt,« skrev dr. Kohl i artiklen.

»Europa kan ikke være det nye hjem for millioner af mennesker i nød verden over,« sluttede han.

Anledning til artiklen var, at den ungarske premierminister besøgte dr. Kohl i hans hjem i det sydvestlige Tyskland. Kohl kaldte Viktor Orbán for »Europäer mit Herzblut«, altså europæer af hele sit hjerte. Den historie passer selvfølgelig ikke ind i det billede, som medierne og politikerne gerne vil skabe af Orbán og hans kritik af EU, men meget tyder altså på, at Kohl ønskede sig tilbage til det Europa, der eksisterede, da han var kansler, og det Europa, som Orbán arbejder for.

Forleden kom det ydermere frem – takket være det tyske magasin Der Spiegel – at dr. Kohls enke, Maike Kohl-Richter, i de indledende samtaler med Merkel om Kohls begravelse foreslog, at kun udenlandske gæster skulle tale ved EU-begravelsesceremonien i Strasbourg, heriblandt foreslog hun den ungarske premierminister, Viktor Orbán. Det kan Merkel umuligt have været særlig tilfreds med at høre, da det jo nærmest er et dobbelt slag i hovedet på hende selv.

Hun fik dog sin hævn.

Ikke nok med, at Viktor Orbán – mod enkens og dermed Helmut Kohls ønske – slet ikke kom til at tale til ceremonien, så skulle Merkel selv, den franske præsident Macron, rådsformand Tusk, Europa-Kommissionsformand Juncker og minsandten også Europa-Parlamentets formand, Tarjani, tale. Man fristes til at spørge sig selv, om disse mennesker slet ikke har nogen selverkendelse?

Men ikke nok med det. Den tyske statsmandsbegravelse frabad han sig også. Det skyldtes sådan set ikke Merkel, men derimod den nuværende tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, der var Gerhard Schröders stabschef, da Schröder nedsatte en kommission imod Kohl for bestikkelse. Kohl blev frikendt, og man kan vel egentlig godt forstå, Kohl ikke ønskede manden bag undersøgelseskommissionen til at tale ved begravelsen. Jeg kender ikke kansler Angela Merkels vision for Europa og det europæiske fællesskab. Hun har tydeligvis ikke sans for hverken historie og de værdier, som er fundamentet i EU, og som Kohl var garanten for.

Dr. Kohls vision for Europa var derimod klar. Han var om nogen »Europäer mit Herzblut«, og ønskede et mellemstatsligt handelssamarbejde, der byggede på selvstændige og stærke nationer med definerede grænser frem for dagens overstatslige, politiske, pseudo-føderalistiske projekt, som vi gang på gang forsøger at blive narret tættere ind til.

Kohl tog med sit møde med Orbán forrige år en sidste kamp for det europæiske fællesskab – vores kultur og traditioner, som han var med til at cementere i sin 16 år lange regeringsperiode. En sidste kamp for et Europa, som vi alle kan være stolte af. Et Europa, som ovenstående talere til dr. Kohls mindeceremoni ikke begriber, og forhåbentlig ikke får lov til at ødelægge; nemlig det Europa, hvor en af grundpillerne er den fælles kristne kulturarv.

Lad os håbe, at han ikke vendte sig i sin kiste over ceremonien i Strasbourg.

Æret være hans minde.