Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Familieværdier«

Michael Jannerup: Selvom avisoverskrifterne i disse dage fortæller en anden historie, så synes den nære fremtid at bringe en ægteskabslovgivningsændring, der vil ligestille homoseksuelle og heteroseksuelle pars ret til en kirkelig vielse.

Michael Jannerup Andersen, nyhedsredaktør, Debat Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godt nok afvises oppositionens tre beslutningsforslag af regeringen og Dansk Folkeparti, men det er kun fordi kirkeminister Birthe Rønn Hornbech vil give kirken tid til at modne den rigtige model for fremtidens vielser - en helt igennem fornuftig tilgang, der sikrer, at folkekirken ikke geråder i intern splid ved en forhastet lovgivningsproces.

Det betyder ikke, at den politiske modstand er bortfejet. Dansk Folkepartis utrættelige værdikæmpere Jesper Langballe og Søren Krarup har hele tiden konsekvent dundret mod ændringen, og som deres partileder Pia Kjærsgaard har for vane, er hun med sikker sans for det ledige og nu uskadelige standpunkt her i sidste øjeblik trådt ind på scenen og har bakket fætrene fuldtonet op.

Som almindelig fast kirkegænger skal jeg ikke gøre mig klog på de teologiske spidsfindigheder, som fætrene underbygger deres modstand med, men den samfundskritiske dimension af Pia Kjærsgaards argumentation er værd at opholde sig ved.

Metoden er velkendt; hun anlægger en slags »sædernes forfald«-argument og skyder så løs på den sædvanlige prügelknabe: de Konservative. »Forslaget er et skråplan. Det overrasker mig, at det kommer fra de Konservative, som ellers står for familieværdier.«

Hun skriver videre i sit ugebrev om »hensynet til ægteskabet som ikke alene en kirkelig, men også en samfundsskabt ramme for samlivet mellem mand, kvinde og børn«.

Ægteskabet er udover sit kærlighedsbud i kristendommen altså en slags institution, som skal beskyttes, fordi den er samfundsbevarende. Hvorfor? Jo, fordi den fra et værdikonservativt synspunkt understøtter en nødvendig besindelse på fællesskabet.

Den tyske konservative filosof Rüdiger Safranski har advaret mod det, han kalder singlesamfundet, ikke det forhold at folk skal kunne indrette sig, som de vil, men at hvis det dominerende samfundsperspektiv bliver singlekulturens selvfikserede fokus, så glider ansvaret for fællesskabet i baggrunden og generationskontrakten går fløjten. Pia har helt ret, når hun påpeger de Konservatives tætte forbindelse til »familieværdierne«. Og hun kan samtidig hente ammunition til sin egen forfaldsanalyse ved at tyde tidens tendenser. Alene i denne uge er det kommet frem, at danskerne shopper spiritualitet i dameblade i stedet for at bruge den fælles reference i folkekirken, mens andre tal viser, at skilmissetallet igen stiger og antallet af ægteskaber falder.

Så hendes bekymring er reel nok - faren for, at det moderne menneskes overkørte individualisering går ud over det forpligtende fællesskab, er til stede, men det er samtidig her, den politiske modstand mod homovielser ikke længere giver mening. De homoseksuelle ønsker jo netop adgang til det samfundsbevarende fællesskab i ægteskabet, og tilmed vil de gerne gøre det i en kristen ramme, så deres ægtestand samtidig bliver en del af samfundets vigtigste kulturbevarende fortællinger. Det er vist ikke de Konservative, der har problemer med familieværdierne, men Pia Kjærsgaard, der har et problem med de homoseksuelle.