Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Familie­sammen­­føring har været med til at opdele hovedstaden

»Ifølge Danmarks Statistik var der mindst 62.000 personer i Danmark med tyrkisk baggrund pr. 1. januar 2017. De udspringer af knap 6.000 tyrkiske statsborgere i Danmark i 1973.« Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Debatten om fingerplanen og boligpolitikken kræver en front­beretning fra Vestegnen. Det er ikke kun boligpolitikken, der er årsag til den sociale opdeling i hovedstadsområdet, som Natalie Mossin og Jes Møller mener (4.2). Det er i høj grad også mange års lempelige familiesammenføringsregler.

Jeg har boet i Albertslund siden 1967, da jeg blev færdig med at studere, og vi skulle fraflytte kollegiet i København. Vi flyttede til et nyt gårdhus i Albertslund. Da min kone blev færdig et års tid senere, blev hun blandt de allerførste lærere på den nye Vallensbæk Statsskole med adresse i Albertslund. Derfor valgte vi i 1971 at købe et parcelhus i Albertslund Vest.

Kommunen var ikke fuldt udbygget endnu. Men et rødt flertal i byrådet planlagde sådan, at cirka to-tredjedele af boligerne efterhånden var almennyttige.

Siden dengang er befolknings­sammensætningen ændret drastisk. Indvandrere I Danmark 2017 angiver, at 23,7 procent af Albertslunds befolkning har ikke-vestlig baggrund. Heraf har 40 procent tyrkisk og 24 procent pakistansk baggrund. Det steg for alvor efter, at der i sidste halvdel af 1970rne blev bygget store almennyttige boliger, som ikke kunne lejes ud til etniske danskere - for hvem det var mere attraktivt at købe en ejerbolig.

Men de passede fint til familier med mange børn, der kunne få boligsikring m.m. til de store lejligheder. Dvs. til familier til tyrkiske eller pakistanske gæstearbejdere, der var forblevet i Danmark efter 1973, hvor der kom stop for arbejdsindvandring på grund af stor arbejdsløshed.

På dagpenge og kontanthjælp

De fik nu familiesammenføring med koner og børn og andre familiemedlemmer. Mændene var typisk på dagpenge og konerne kom på kontanthjælp og førtidspension. Siden hentede deres børn en ægtefælle i hjemlandet og fortsatte derfor med at tale tyrkisk, kurdisk eller urdu i Danmark med alvorlige konsekvenser for børnenes danskkundskaber og derfor skolegang. Noget som 24-årsreglen og tilknytningskravet, som socialdemokratiske vestegnsborgmestre efterlyste i 1990erne, ikke helt har stoppet.

Da vores børn gik i skole fra 1974 og frem, var der med undtagelse af et par børn kun danske børn i deres klasser. I dag har cirka 30 pct. i grundskolen ikke-vestlig baggrund.

Familiesammenføring med fremmede sprog som hjemmesprog for en stor del af eleverne bidrager bl.a. til, at resultatet af afgangsprøverne i 9. klasse i flere år har ligget i bund sammenlignet med lands­gennemsnittet, ikke bare for efterkommere, men også for de etnisk danske elever.

Hvad familiesammenføringen har betydet, kan illustreres ved den første og største gruppe, der kom som gæste­arbejdere. Ifølge Danmarks Statistik var der mindst 62.000 personer i Danmark med tyrkisk baggrund pr. 1. januar 2017. De udspringer af knap 6.000 tyrkiske statsborgere i Danmark i 1973.