Der holdes derfor myriader af konferencer og indlæg. Der leveres bud på strategiske handlingsplaner fra interesseorganisationer, vækstfora og tilmed fra et parti uden politik. Det er fint. For der er brug for debatten om, hvad vi skal leve af. Og man er faktisk kommet frem til vigtige erkendelser. Ikke mindst, at vi skal have produktion i Danmark. Men også at der er brug for lavere skat, investeringer i forskning & uddannelse og infrastruktur etc.

Men der er også på tværs af sektorer – og interesser – et samfundsansvar i at nytænke. For samfunds- og virksomhedsinteresser står ikke i skarp kontrast over for hinanden, som man måske antog førhen. Tværtimod, så gemmer der sig – hvis man f.eks. lytter til Harvardprofessor Michael Porter – et enormt potentiale, hvis både virksomheder og samfund formår at fokusere på deres »fælles værdiafkast«. Forskellige interesser kan mødes.

Amerikanske Wal-Mart har f.eks. ved at omlægge distributionen sparet 1,5 mia. kr. hvert år på kørsel og samtidig skåner man samfundet for masser af CO2. Eller hjemlige Toms Gruppen A/S, der engagerer sig i at opbygge det, man kunne kalde »kakaoklynger« i den tredje verden til fordel for de lokale og samtidig sikrer en mere effektiv strøm af underleverancer.

Det sker både fordi samfundet har interesse i at lægge rammer for mere bæredygtig udvikling og fordi virksomhederne ser nye muligheder og incitamenter til at forbedre konkurrenceevnen.

Skeptikere anfører, at socialt ansvar og CSR primært bruges som en mulighed til at indlejre en højere pris i produktet. Nej, siger Porter. For ved at fokusere på det fælles værdiafkast for både virksomheder og samfund bringer man problemstillingen ind i kernen af den enkelte virksomheds forretning. Og det frigør nye muligheder for effektivitet og nye markeder.

Det er en vigtig besked for både virksomheder og politiske beslutningstagere. Men der skal passes på som også erhvervsfolkene i Vækstforum påpeger. Det fristende med »at pege på vinderne« som f.eks. SFs Ole Sohn i bedste »Gosplan-tradition« er så glad for, er en farlig kurs. Nej, der er brug for at tænke rammerne strategisk, så de fremmer det fælles »værdiafkast«. Men det er vigtigt ikke at falde for fristelsen og detailregulere erhvervslivet ved f.eks. at tvinge virksomheder til at bruge bestemte metoder.

Danmark har tidligere vist, at man har greb om at lade virksomhederne vise vejen selv, hvis de kender målet. Og der er leveret pæne resultater – ikke mindst inden for cleantech og sundhed. Politikerne skal holde sig til at sætte kloge rammer. Så vil dansk erhvervsliv sikre industriens og »samfundets« fælles værdiafkast!