Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Fælles fornuft i EU, ikke fælles hær

»Der er udfordringer 360 grader rundt om Europa. Mange af dem kan vi kun løse sammen – og det gælder særligt forsvar og sikkerhed. Med bedre koordinering kan der efter EU-Kommissionens beregninger hvert år spares et sted mellem 185 og 740 mia. kr.«

10DEBSTINASOEWARTAUFRITTET-.jpg
Foto: Ida Wang Fold sammen
Læs mere

Som det så rammende blev udtrykt i Berlingskes kronik om styrkelse af forsvaret 1. december: »Man får ikke venner ved at møde op til bygningen af et fælles hus for derefter at gå rundt med en sav i hånden og drikke de fællesindkøbte flytteøl, og så tage hjem og se X-Factor«.

Danmark har et forsvarsforbehold, danskerne ønsker ikke en fælles EU-forsvarspolitik. Men det er alligevel interessant at se, hvad der foregår på dette område i EU. Vi er uanset forbeholdene en del af Europa. Forhåbentlig et trygt og sikkert Europa.

Der er udfordringer 360 grader rundt om Europa. Mange af dem kan vi kun løse sammen – og det gælder særligt forsvar og sikkerhed. Der er kommet en ny intensitet i diskussionen, der er lovet flere midler til forsvaret, og der er en ny forsvarsminister. Og ikke kun i Danmark bliver emnet diskuteret intenst. De nye signaler fra USA bidrager også til behovet for en klar europæisk profil.

EU-Kommissionen foreslog 1. december en handlingsplan for forsvarssamarbejde, som stats-og regeringscheferne fra de 28 EU-lande – jo, UK er stadig med – skal diskutere, når de mødes i det Europæiske Råd senere i december. Stats-og regeringscheferne skal ikke overveje en EU-hær, om Kommissionen skal købe tanks, eller om EU skal være en forsvarsalliance i stedet for NATO (det skal EU ikke). Nej, de skal diskutere, om man kan oprette en fond, der kan fremme investeringer i forskning og udvikling, bidrage til samarbejde og skabe et indre marked for forsvaret.

Lige nu købes 80 pct. af alt forsvarsudstyr af de enkelte lande, så det er sund fornuft at prøve at samarbejde. Få bedre udstyr til en lavere pris, frigøre midler til andre ting, og skabe vækst og beskæftigelse. Mange af de produkter der bliver udviklet til militæret bruges også af civile – f.eks. de avancerede radarer fra danske Terma, der bruges i både militære og civile fly. Nogle vil argumentere for en diskussion om arbejdspladser, når der købes stort ind, men man kan få store midler frigjort, hvis man sammen kan forhandle sig til en bedre pris. På den måde kan pengene bruges mere effektivt.

Der er sparet meget på forsvaret. EU-landene bruger næsten 12 pct. mindre på forsvaret end for ti år siden. Det ville ikke være et problem, hvis alle andre lande var på samme nedadgående trend, men det er de ikke. Og det ville heller ikke være noget problem, hvis pengene til gengæld blev brugt mere effektivt, men der er rigtig mange penge at hente på et bedre samarbejde i Europa. Med bedre koordinering kan der efter EU-Kommissionens beregninger hvert år spares et sted mellem 185 og 740 mia. kr. – eller mellem 250 og 1.000 nye F 35 kampfly mere, hvis vi tager den pris, som regeringen har betalt for de 27 nye fly som grundlag.

For sikkerheden i Europa – hvad enten man har forbehold eller ej – må vi håbe, at der bliver mere samarbejde, så vi kan deltage aktivt i NATO. Sammen.