Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Får B-holdet også studenterhuer?

Indspark. »Hvis vi ikke får etableret en mere omkostningsnær og social bæredygtig ressourcefordeling, vil tendensen til A- og B-hold blot slå mere igennem de kommende år.«

Foto: Martin Ballund +45 23283194
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

48.000. Så mange nyudklækkede studenter kan denne sommer sætte studenterhuen på hovedet efter tre års slid. Efter hårde brækfyldte gymnasiefester, slavisk gennemgang af De Puniske Krige og abstrakt digtfortolkning i dansktimerne, indtager larmende hestevogne og lastbiler for tiden de større danske byer.

Selvom det nuværende syn på gader og stræder er en fortryllende lyksalighed, så ligger der en bagvedliggende historie om voksende social skævhed, skærpet konkurrence om de ressourcestærke elever og opsplitning af gymnasierne i A- og B-hold. En analyse fra Cevea har vist, hvordan 43 procent af eleverne i den »stærke« femtedel af landets gymnasier har forældre med en akademisk uddannelse, mens det for en anden og »svagere« femtedel af gymnasierne kun er fem procent af elevernes forældre, der har en akademisk baggrund.

SAMTIDIG ER DET hævet over enhver statistisk usikkerhed at forældrebaggrunden er afgørende for elevernes muligheder og færden igennem uddannelsessystemet. 70 procent af frafaldet på ungdomsuddannelserne kan forklares ud fra forældres uddannelsesbaggrund. En institution, hvor den gennemsnitlige længde af forældrenes uddannelse er omkring 12 år, forventes at have en frafaldsprocent på mere end ti procent. Til sammenligning er frafaldsprocenten på institutioner, hvor forældrenes gennemsnitlige uddannelseslængde er over 15 år, helt nede på 2,2 procent. Med andre ord er forældrenes uddannelsesniveau helt afgørende for, hvordan de unge poder har klaret sig igennem de sidste ugers eksamener.

PÅ DEN BAGGRUND er der brug for at kaste et kritisk blik på den nuværende elevsammensætning og institutionernes evne til at løfte eleverne igennem gymnasiet. Og her er højrefløjens quick-fix løsning med høje karakterkrav, der skal holdes de svageste og mindst uddannelsesparate elever ude, en både utilstrækkelig og skadelig løsning. En langt mere ambitiøs løsning er at reformere det nuværende finansieringssystem – taxameterstyringen – som dels presser til øget konkurrence om de »bedste« (dvs. billigste) elever og dels ikke belønner de gymnasier, som har den stærkeste løfteevne.

EN SIMPEL OG realiserbar model til indførelse af socialt taxameter er at afvikle det nuværende færdiggørelsestaxameter. Midlerne skal så i stedet overføres til de mest trængte ungdomsuddannelsesinstitutioner på baggrund af elevernes forældres uddannelsesbaggrund samt elevernes afgangskarakter fra grundskolen. Hvis man indfører denne løsning på tværs af alle ungdomsuddannelser vil det sikre 750 mio. til brug på de institutioner, der står med de største udfordringer og gør mest for at sikre, at det ikke kræver akademiker-forældre for at få en studenterhue på hovedet.

HVIS VI IKKE får etableret en mere omkostningsnær og social bæredygtig ressourcefordeling, vil tendensen til A- og B-hold blot slå mere igennem de kommende år. Tillykke med huen!