Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Få nu fokus på de sløve vækst-tal

Selv om dansk økonomi er i en sund udvikling, er der rum for større ambitioner for væksten i Danmark, som har den laveste BNP-vækst i Europa i 2. kvartal.

Med en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 0,2 pct. i 2. kvartal 2018, blev dansk økonomi placeret på sidstepladsen i Europa sammen med Grækenland, fremgår det af Eurostat. Det er en mavepuster for dansk økonomi sammenlignet med en gennemsnitlig stigning for EU-landene på 0,4 pct., og den højere vækst i nabolande som Sverige på 1,0 pct. og Tyskland på 0,5 pct.

Ja, det ser skræmmende ud, at Danmark halter så alvorligt efter den økonomiske udvikling. Nogle vil straks sige ro på, for BNP-tallene er ofte misvisende for den sande økonomiske tilstand, og investorerne er ofte ligeglade.

Andre vil sige, at BNP-tal er vigtige, fordi vi dels kan sammenligne os med den økonomiske sundhedstilstand på tværs af lande, dels kan bruge dem som rettesnor for den ambition, vi vil understøtte den økonomiske udvikling med. Selv om vi på den ene side ikke skal lægge for meget i en BNP-vækst for et enkelt kvartal, skal vi på den anden side spørge, om den giver anledning til en politisk diskussion om, hvorvidt bundniveauet for væksten kan løftes. Det kan den naturligvis.

Trafik over Storebælt

Lad os lige vende forbeholdene over for den aktuelle BNP-vækst på 0,2 pct. først. Først og fremmest er investorerne ikke utrygge, fordi de er mere optaget af en række konkrete målepunkter: Er beskæftigelsen høj, ledigheden lav, har skibstransporten det godt og er trafikken over Storebælt høj? Det siger mere om det aktuelle aktivitetsniveau end udviklingen i BNP gør, og den aktuelle aktivitet i produktionsdanmark er solid.

BNP-tal er tilbageskuende opgørelser med høj usikkerhed på plus/minus 0,5 pct. En usikkerhed er f.eks. dansk eksport fra en dansk virksomhed i Kina, som sælger til et andet land. Det tæller med som eksport i dansk BNP-opgørelse. Det gør, at tallenes rejse, inden de rammer Danmarks Statistiks regneark, er uhyre kompliceret.

»Det tyder på, at vi har en økonomi, der synes at køre med håndbremsen trukket. Den går ikke i stå, men den accelererer heller ikke.«


En anden faktor er ekstraordinære udsving. Det kan f.eks. være et ekstraordinært patentsalg, som påvirkede BNP-væksten i 1. kvartal 2017 positivt, men som ikke slår igennem i 2018. Og det kan være vejret, som har ramt energiselskaber og landbruget negativt. Når det er ekstraordinært godt vejr, køber vi mindre energi til lys og opvarmning. Det giver en negativ effekt på indenlandsk forbrug. Tilsvarende trækker landbruget ned i væksttallene på grund af tørken, som giver en markant dårligere høst i år.

Defensiv økonomi

Det ændrer imidlertid ikke ved, at Danmark de seneste ti år har haft en økonomisk udvikling, som ligger i underkanten af de europæiske lande. Det tyder på, at vi har en økonomi, der synes at køre med håndbremsen trukket. Den går ikke i stå, men den accelererer heller ikke. Hvis vi skal sammenligne os med sportens verden, har dansk økonomi en stærk defensiv opstilling med stabile industrier som fødevarer, medicinalindustri og energi, der hele tiden vil være stabil global efterspørgsel på.

Men vi har også en tendens til at lulle os i søvn under de større økonomiers lune vinger: Går det godt i Tyskland, går det godt i andedammen. Sagen er, at vi fra politisk side har for lidt fokus på vækst. Det er muligt, at vi ikke skal have de store vækst-udsving, men hvis vi ikke har fokus på vækst, mister vi evnen til at løfte bundniveauet. Det er bekymrende, særligt i en periode med højkonjunktur og nærmest fuld udnyttelse af kapaciteten, som en stigende mangel på arbejdskraft er et udtryk for.

Lige nu udfordrer politikerne mest hinanden på, hvad vi skal bruge penge til, mens vi stort set intet hører om, hvordan vi udvider samfundskagen.