Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Få hænderne op af lommerne

Der tales vidt og bredt om, hvad Europa kan gøre for de mange flygtninge. Et godt sted at starte kunne være at gøre dem klart, at man i denne del af verden skal gøre sig fortjent til det meste.

05debHenrikDahl.jpg
Henrik Dahl Fold sammen
Læs mere

På det seneste er et nyhedsindslag fra den norske TV-station NRK blevet delt kraftigt på de sociale medier. Det beskriver, hvordan der i Sverige er opstået hen ved 50 områder, som i en vis forstand har løsrevet sig fra Sverige.

Ikke løsrevet sig sådan, at de har udråbt sig som selvstændige bystater. Men løsrevet sig sådan, at svensk lov i vidt omfang er sat ud af kraft. At den svenske ordensmagt kun med fare for sin sikkerhed kan færdes i de løsrevne områder. Og at det svenske retsvæsen på den måde i praksis er sat ud af kraft.

Hvorfor sker sådan noget? Det forklarer en betjent til sidst i udsendelsen. Folk i de løsrevne områder er utilfredse med samfundet, siger hun og tilføjer: Og vi repræsenterer samfundet.

At man skulle kunne være utilfreds med det svenske samfund, hvis man kommer fra Nordafrika, Mellemøsten eller et af de konfliktramte lande ved Afrikas Horn, er svært at forstå.

I Sverige er der fred og ingen fare. Staten er økonomisk generøs og imødekommende på næsten enhver tænkelig måde. Og så er en meget stor del af borgerne tilhængere af et åbent, inkluderende og multikulturelt samfund. Hvordan kan det avle utilfredshed?

En mulig forklaring får man indirekte fra den syrisk-tyske professor emeritus Bassam Tibi. Han udgav i sidste uge i avisen Die Welt en spændende artikel om årsagerne til masseoverfaldene på kvinder nytårsaften i Köln.

Den generelle analyse er der ikke plads til at gennemgå. Men denne passage fra artiklen er interessant: »Fra reklamer mener disse unge mænd (fra Mellemøsten og tilgrænsende områder) at vide, at enhver europæer har en luksusbolig, en bil og »en smuk blondine«. De tror, at de også vil få dette og få andel i velstanden. Når disse unge mænd i stedet bliver indkvarteret på skoler og i sportshaller, så føler de sig bedraget og diskrimineret. Derfor udvikler de hævnfølelser over for den europæiske mand.«

Lad os for argumentets skyld antage, at Bassam Tibi har ret. Han er trods alt født og opvokset i Syrien. Han har studeret i Tyskland under selveste Max Horkheimer. Og så var han indtil sin pensionering i 2009 professor ved det særdeles velrenommerede universitetet i Göttingen.

Hvis man skal destillere Tibis forklaring, så forstår de tilvandrede, unge mænd simpelthen ikke princippet om meritokrati.

De forstår ikke, at Sverige hører til den store gruppe af lande, hvor man skal gøre sig fortjent til det meste: En eksamen med gode karakterer. Et arbejde. Ja, selv ekstra respekt ud over den basale, enhver person nyder i et civiliseret samfund.

I stedet tror de åbenbart, at man har en ret til de ting, alle andre mener, man skal gøre sig fortjent til. Og tror man det – ja, så er grunden lagt til en stor vrede, når man ikke blot får udleveret det, man i sin vildfarelse mener, man er berettiget til.

Der tales vidt og bredt om, hvad vi kan gøre for de mange mennesker, der i disse år ankommer til Europa. Måske et godt sted at starte ville være at indprente dem dette: I virkeligheden er systemet sådan i denne del af verden, at man skal gøre sig fortjent til alting. Derfor mener de fleste mennesker, at du allerede skylder en del. Så få nu de hænder op af lommerne og kom i gang med at betale tilbage.