Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Eventyret om Kate og William

Lars Hovbakke Sørensen: Historien om den britiske prins William og ’Kate’ Middleton, som gifter sig på fredag, er i mange medier blevet fremstillet som et eventyr. Men også historien om udviklingen i det britiske kongehus’ popularitet i de seneste år er faktisk noget af et eventyr.

Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor, ph.d., Aarhus Universitet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kongehuset er på rekordtid, i løbet af de seneste blot ca. fem år, gået fra at være ét af Europas mest upopulære til – sammen med det danske kongehus – at ligge på en klar førsteplads på ’popularitetslisten’.

Det britiske kongehus har i mange år haft potentiale til at være blandt de mest populære. Blandt andet fordi, der er større politiske, økonomiske, sociale og kulturelle skel i det britiske samfund end i mange andre lande i Europa og dermed et større behov end mange andre steder for en institution, som alle kan identificere sig med og samles om. Men også fordi, det britiske kongehus er ét af de ældste i Europa. Ligesom det danske. Der er mere national historie og identitet – og dermed mere eventyr – knyttet til det britiske og det danske kongehus, end til de kongehuse, der kun har eksisteret i 100-200 år, som f.eks. det norske og det belgiske.

Alt dette blev imidlertid i 1990erne og begyndelsen af nullerne overskygget af skandalerne omkring bl.a. prins Charles og prinsesse Diana samt af den generelle uvilje fra toppen af det britiske kongehus’ side imod at forny og modernisere sig.

Men med den folkelige prins Williams og ’den almindelige pige’ Kates indtog på scenen som kongehusets nye frontfigurer, er vi igen tilbage i den ’normale’ situation fra før 1990erne, hvor det britiske kongehus var blandt Europas mest populære.

Historien om de seneste års udvikling i det britiske kongehus’ popularitet viser således, hvad der skal til, for at et kongehus kan overleve i et moderne samfund. Det skal repræsentere historien, men samtidig være åben over for en gradvis modernisering. Dets repræsentanter skal ikke være for ophøjede og formelle, men samtidig have en værdighed, der gør, at de på en meningsfuld måde kan fungere som et nationalt samlingspunkt.

Og sidst, men ikke mindst, skal de demonstrere, at de interesserer sig for almindelige menneskers problemer, ligesom prins William f.eks. gjorde det, da han for nylig valgte at sove i vinterkulden på gaden sammen med de hjemløse. Alle de europæiske kongehuse, som lever op til disse krav, vil gå en lys fremtid i møde.