Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Eva Selsing: »Trump er fornuften, der steg ned fra princippernes tinder«

Eva Selsing Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Trumpismen« kommer! Vi ved ikke, hvad det betyder, men at det er en slags ideologi og en slem en af slagsen, må vi forstå.

Men er Trump egentlig ideolog? Er han ophavsmand til sin egen politiske »isme«? Er det et teoretisk funderet tankesystem, hans vælgere animeres af?

Ikke umiddelbart. Hvis man kan pakke frygten og opflammetheden væk – blot for en stund, det lover jeg – så er der anderledes afdæmpede, lavpraktiske grunde til, at Trump fik så mange vælgere med sig.

Han rakte ud til den hårdtarbejdende middelklasse, der løntrykkes af illegale indvandrere. Til den stigmatiserede hvide underklasse og alle de mange andre, som patroniseres af det liberale jetset-Amerika, der inkarneredes i popstjernen Obama.

Trumps slogan om at gøre USA stærkt igen taler lige ind i hjertet på mange almindelige amerikanere, der har mærket anslagene mod den bærende, protestantiske kultur i eget liv. Kysternes veluddannede, rige eliter fylder mediefladerne med venstreorienterede domfældelser. Universiteterne sander til i aggressiv politisk korrekthed, og udskamningen af anderledes tænkende er massiv.

Er det udtryk for en farlig ideologi at sige fra over for dette? Er det en regulær, politisk »isme«? Selvfølgelig ikke. Og alligevel bruger man ordet. Man ønsker at tegne et billede af en mand, der har en stor og farlig bevægelse med sig, som er i opposition til den liberale, frie og demokratiske verdensorden, vi alle elsker at hylde.

Trump er partikularisten

Snarere skulle man spørge, hvem der egentlig er ideologerne her?

Det er ikke Trump. Nej, han gør tværtimod op med et ideologisk styret politisk system. Altså med de hidtil dominerende ismer – som er henholdsvis multikulturalisme, internationalisme og liberalisme. Ideologier, der er gået for vidt og åbenlyst har været i modstrid med amerikanernes interesser.

Skal man udtrykke det lidt højpandet, er Trump partikularisten, der bryder med universalismen. Han repræsenterer en tilbagevenden til snusfornuften, en nedstigning fra princippernes tinder til den virkelige verden, hvor vores medmennesker bor. De, der tager slagene fra hver en destruktiv politik indført af ortodokse teoretikere.

I det lys forstår vi også let Trumps hjemlige kritikere, der søger at tegne ham som en grum ideolog. Børneremsen »det man siger, er man selv«, har jo noget på sig. Det er repræsentanter for den døende verdens ideologier – igen, multikulturalisme, internationalisme og liberalisme – der puster sig op ved udsigten til deres snarlige overflødighed. Tiden kalder på fornuft, på forholden sig til det faktiske og konkrete, på respekt for det, vi har fået i arv og det, der virker.

Almindelige menneskers problemer

Sværmerne, utopisterne og den privilegerede, men om borgernes kår uoplyste politiker, er allerede gårsdagens nyheder.

Disse fantaster, ikke Trump, er de hårde ideologer. Så hårde, at end ikke problemerne, som de stigmatiserede befolkninger påtvinges, får lov at komme i vejen for de fine principper.

Hvis ordet skal have nogen reference til virkeligheden, må »trumpisme« – forstået som bevæggrunde for at stemme på Trump – betyde uideologisk hensyntagen til almindelige menneskers bekymringer. Modstanderne af det er til gengæld et af tidens helt store problemer.

Eva Agnete Selsing er filosof.