Mine to mindste elsker at se serien »Ben og Holly«. Den handler om en fe-prinsesse og hendes alfe-ven. Alfen Ben bor med sin familie i et træ i alfe-landsbyen. Et fast element i programmet er, at hver gang Ben eller en af de andre alfer gør noget alfe-agtigt, blæser de alle sammen i et horn, de har i lommen, og siger: »For vi er alfer!« En meget charmerende måde at vise det gode alfe-sammenhold på.
Og nu skal man ikke lægge alverden i en lille tegneserie, men det ér et eventyr, og eventyr har det med at rumme mytologiske sandheder – det er ikke mindst derfor, de stadig fænger os.