Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Europæisk identitet og muslimsk mørke

Søren Hviid Pedersen, Cand.scient.pol., ph.d. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mørket er ved at sænke sig over Europa. Det er et mørke, der er hidkaldt af islamisk terror. En terror, hvis formål det er at intimidere og underkaste europæerne muslimsk dominans. Dominans foranstaltet gennem gentagne terroranslag rundt om i Europa. Næsten alle europæiske lande har oplevet muslimsk terror.

Man skal ikke tage fejl. Dette er ikke en værdikamp, en kamp om menneskerettigheder, tolerance, pluralisme og alle de andre plusord, som mindre reflekterende politikere og kommentatorer plejer at anvende i deres endeløse tirader. Konflikten og kampen stikker meget dybere end »værdier« og »principper«. Nej, konflikten drejer sig om identitet og livsform, der er selve grundlaget for værdier og principper. Konflikten drejer sig om en kamp mellem en europæisk identitet og en muslimsk.

Europæisk identitet er grundlagt på tre livsformer. En kristen livsform, der sikrer det enkelte menneske værdighed, respekt og integritet. En livsform der skelner mellem det religiøse og det verdslige og dermed tillader politikken en selvstændig sfære, der kan reguleres og styres uafhængigt af religiøse dogmer. En demokratisk livsform, der garanterer, at statens styre sker i overensstemmelse med det folk, og de traditioner, som den indfødte befolkning vedkender sig. Demokrati er broderskab mellem ligesindede borgere, forenet i troskab mod deres nation, dens kulturelle fundament og dens politiske institutioner. En juridisk livsform, der sikrer, at staten styres ved lov og ikke gennem tyranni og ideologisk suspension af demokratiets grundlæggende værdier. Med lov skal landets styres, som der så klogt står i Jydske Lov. En europæisk identitet knæler for korset, tilslutter sig demokratiet og lader retten styre staten.

 

Alt dette er uforenligt med islam og deres krav om underkastelse af alle livets forhold til islams religiøse dogmer. Islam er negationen af Europa og dens fundamentale identitet. Hvis der skal komme noget godt ud af denne ufattelige tragedie, er det forhåbentlig en erkendelse af dette, at islam ikke er foreneligt med Europa. Islamisternes had til os grundes i, at vi ikke er som de, at vi har en fundamental anden identitet end den muslimske.

Europa og dets indfødte befolkninger skal ikke synge Lennons »Imagine« eller lave kærligheds- og krammedemonstrationer. Europa skal træde i karakter, skal kæmpe for den europæiske identitet med alle de lovlige midler, der er til rådighed. Hvis et selvbevidst Europa og selvbevidste europæiske befolkninger kommer til syne og materialiserer sig, vil mørket trænges tilbage, lyset vil atter oplyse Europa og dets indfødte befolkninger og give dem håb og styrke til at være dem, de er. Men der sker kun, hvis vi vil og tør vedkende os den europæiske identitet.