Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Europæerne skal lære at sige: Europa først

»All free men, wherever they may live, are citizens of Berlin, and therefore, as a free man, I take pride in the words ’Ich bin ein Berliner’.«

Det var John F. Kennedys stolte ord, da han som USAs præsident holdt en stor tale foran Berlinmuren i juni 1963. Talen var en solidaritets­erklæring med dem, som måtte leve i et kommunistisk system, undertrykte og udelukket fra den frie verden på den vestlige side af Berlinmuren.

Sådan har vi siden Anden Verdenskrig kendt USA og amerikanske præsidenter, uanset om de var demokrater eller republikanere. Som den frie verdens ledere, moralsk og militært, der altid har stået på frihedens side og været parat til at forsvare friheden.

Derfor var det for mig med stigende bekymring, at jeg hørte USAs nye præsident, Donald Trump, holde sin indsættelsestale. En tale, der var helt og aldeles fokuseret på »Amerika først«, og hvad der er bedst for USA. Det er naturligt for en hvilken som helst nations leder at sætte sit eget lands interesser først, men man savnede fuldstændig, at præsidenten også tog ansvar for den frie verden og for undertrykte mennesker på vores klode. Man savnede også et medansvar for klodens klima og miljø.

Præsidentens beslutninger og handlinger de seneste par uger har ikke fjernet det indtryk. Tværtimod har det siden handlet om at bygge en mur, tage afstand fra indgåede og planlagte frihandelsaftaler, sætte gang i en for miljøet stærkt problematisk energiproduktion, et stop for vigtige udviklingsprojekter i Afrika, et stop for flygtninge og sågar besøgende fra visse muslimske lande. Man frygter det værste, men håber naturligvis stadig, at de første indtryk ikke holder på sigt.

Under alle omstændigheder kan man ikke fortolke udviklingen anderledes end, at vi ser et mere isolationistisk USA. Det må vi forholde os til i Europa.

Manglende amerikansk lederskab

Europa må i højere grad lære at klare sig selv militært uden at sætte det transatlantiske samarbejde i NATO over styr. Og Europa må sætte Europa først og stå sammen i globale handelspolitiske forhandlinger men fastholde målet om fri handel med så mange som muligt. Europa må også vise lederskab i de fortsatte bestræbelser på at sikre Jordens klima og miljø. Og vi skal som europæere holde fanen højt, når det gælder menneskerettigheder overalt i verden.

Ikke mindst må de europæiske NATO-medlemmer stå fast på solidaritetsprincippet i NATO. Også det har Donald Trump skabt tvivl om. Ganske vist fastslog den britiske premierminister, Theresa May, under sit besøg hos den amerikanske præsident, at hun havde fået tilsagn om, at solidaritetsprincippet står fast.

Men præsidenten sagde det ikke selv, og med den flirten, vi har kunnet konstatere mellem henholdsvis den amerikanske og russiske præsident, er der fortsat grund til europæisk bekymring. En aggressiv russisk præsident, Putin, og en passiv amerikansk præsident, Trump, udgør tilsammen en sikkerhedspolitisk trussel mod de europæiske stater, der grænser op til Rusland og på sigt mod hele Europa.

Med præsident Trumps tilsyneladende manglende vilje til at påtage sig lederskabet for den frie verden er der opstået et tomrum. Derfor skal vi glæde os over, at vi med EU har en fælles politisk union mellem europæiske lande, hvor vi i fællesskab kan sikre vore interesser og tage det ansvar. Uden EU ville især mindre lande som Danmark være meget dårligt stillede i den situation, der nu er opstået.

I det omfang, den frie verden ikke længere har et lederskab i USA, må EU tage den rolle på sig. I et Europa med Brexit og stærk skepsis mod EU i mange lande, er det naturligvis ikke uden problemer på den måde at styrke EUs rolle. Tværtimod skal der reageres med empati i forhold til kritikken. Det er helt afgørende at tage subsidiaritetssprincippet (nærhedsprincippet) alvorligt og give det en helt ny vidtgående fortolkning. Et godt eksempel er vandrende arbejdstageres sociale rettigheder og medlemslandenes ansvar for borgere i andre EU-lande, som kun bor i landet i en kortere periode.

Omvendt illustrerer den nye situation behovet for et stærkere EU på en række områder. Det hænger godt sammen med, at en væsentlig del af den kritik, der bliver rettet mod EU, faktisk er en reaktion på EUs manglende evne til at håndtere immigration, beskytte sine egne grænser, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og bidrage til økonomisk vækst.

Konsekvensen af den del af kritikken kan ikke være yderligere at svække EU, men tværtimod styrke vores fælles indsats netop på de områder. Det var den britiske filosof, politiker og forfatter Edmund Burke, der i 1790 i sin bog »Reflections on the Revolution in France« sagde, at man skal forandre for at bevare. De ord passer godt ind i den nye politiske virkelighed for Europa. Vi skal som europæere finde en ny balance i vores samarbejde i EU, der på nogle områder fører til decentralisering og mindre EU-regulering og på andre til stærkere fælles handling.