Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Europa under angreb

Ægte ytringsfrihed giver ikke ret til at opfordre til had, tilsvining eller drab over for andre personer eller grupper. Hver og en af os har pligt til at forsvare ytringsfriheden ved at mødes og tale med hinanden, udveksle synspunkter og få bugt med fordommene.

»Vi tillader gerne kritik og latterliggørelse, så længe sammenhængen er klar, og der ikke kan være tvivl om meningen, f.eks. når der er tale om et åbenlyst satirisk blad.« Her er det satiriske blad Charlie Hebdo, der blev ramt af et terrorangreb 7. januar, på gaden igen. Foto: Philippe Huguen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden nytår er det europæiske samfund blevet angrebet to gange i selve hjerteregionen: Først i Paris og derpå i København. Angrebene var i første omgang rettet mod ytringsfriheden og det jødiske samfund. Men fordi gerningsmændene var, eller rettere hævdede at være muslimer, så er hele det muslimske samfund også blevet hårdt ramt.

Resultatet er, at hele samfundsgrupper nu bliver spillet ud mod hinanden. Hver især bliver de beskyldt for at stå bag spændinger og modsætninger, som de i virkeligheden ikke kan være ansvarlige for. Ikke desto mindre er der visse grupper og uansvarlige enkeltpersoner, der udnytter situationen til at skabe mistillid og had. De retter urimelige beskyldninger mod andre om, at de skulle have specielle rettigheder og være skyld i andres ulykke.

Læs også: Nyhedsoverblik - Terror i København

Det har ført til, at ytringsfriheden konstant er under angreb. Ikke bare af fanatikere med Kalashnikov-geværer, men også i det daglige gennem ord, fornærmelser og nedsættende bemærkninger, som er frit opfundet, og som spredes i en lind strøm på nettet, ofte tilpasset på en så fiks måde, at de bliver viderebragt ukritisk af de traditionelle medier. Bagmændene er åbenbart af den opfattelse, at ytringsfrihed indebærer en ret til at sige hvad som helst. Men ægte ytringsfrihed giver ikke ret til at opfordre til had, tilsvining eller drab over for andre personer eller grupper.

Som formand for Europa-Parlamentet får jeg mange henvendelser fra europæiske borgere, ikke mindst via de sociale medier. Nogle kommer med forslag, andre kritiserer mig, og atter andre råber ligefrem ad mig. Det er folk i deres gode ret til, ja, det er vel nærmest deres pligt, vil jeg sige. Ikke bare jeg, men hele den politiske klasse, bliver regelmæssigt klandret for at sidde med hænderne i skødet.

Men sandheden er, at alle er nødt til at bakke op, hvis de politiske beslutninger skal føre til konkrete resultater. Hver og en af os har pligt til at forsvare ytringsfriheden ved at mødes og tale med hinanden, udveksle synspunkter og få bugt med fordommene. Der er ikke noget værre eller mere usundt end et opdelt samfund, hvor forskellige grupper lever adskilt fra hinanden i parallelsamfund med hver deres religion, regler og levevis.

Vores europæiske samfund har kæmpet med næb og kløer for at slippe af med tyranner og diktatorer og deres følgesvende, der stod for en forloren samfundsmodel baseret på en falsk påberåbelse af ytringsfrihed og broderskab. Vi har kæmpet før, og vi vil kæmpe igen. Europa vil ikke give sig en tomme. Politiet, forsvaret, efterretningstjenesterne og retsvæsenet vil fortsætte arbejdet for at værne om vores sikkerhed.

Læs også: Pind og Heunicke i totterne på hinanden over terrorangreb

Her har EU en rolle at spille med hensyn til at sikre det tætte samarbejde mellem politimyndighederne og domstolene i de forskellige medlemsstater. Udveksling af passagerlister – også kendt som PNR – vil være et vigtigt skridt fremad under forudsætning af, at omfanget af de indhentede oplysninger står i rimeligt forhold til formålet, og at det sker på et solidt juridisk grundlag i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder. Det skal følges op med et endnu tættere juridisk og politimæssigt samarbejde, primært gennem Eurojust og Europol, med større udveksling af informationer mellem efterretningstjenesterne og sidst, men ikke mindst, med en markant forbedring i evnen til at analysere og formidle de indsamlede oplysninger.

Gerningsmændene, der stod bag de seneste angreb, var alle kendt af myndighederne, men der var ikke tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed til at sikre en passende overvågning af deres aktiviteter og yderligere radikalisering. Det europæiske samfund skal vedblive at være et pejlemærke for tolerance, men vi skal samtidig stå fast over for dem, der vil udnytte denne tolerance til at sprede død og had.

Jeg kan godt forstå, hvis nogle måske føler sig lidt fremmedgjort i forhold til diskussionen om kampen for ytringsfriheden, ikke mindst på grund af de vanskelige økonomiske tider i Europa. Der er sikkert også dem, der ikke helt forstår selve begrebet ytringsfrihed og den grundlæggende forskel mellem humor og kriminalitet eller forskellen mellem en karikatur af Profeten og et anti-semitisk angreb. Men det er på disse nuanceforskelle, at vi har bygget vores demokratiske systemer – vi tillader gerne kritik og latterliggørelse, så længe sammenhængen er klar, og der ikke kan være tvivl om meningen, f.eks. når der er tale om et åbenlyst satirisk blad.

Evnen til at tolke disse nuancer kan man kun lære i skolerne, som er et afgørende dannelseselement i vores samfund. Ganske vist er der nogle, der foreslår at lukke grænserne eller at gå i frivilligt eksil i forhold til Europa, men det er ikke en effektiv løsning. Det er dem, der opfordrer til mere uddannelse og større tolerance, som har forstået det væsentlige. De, der opfordrer til moralsk og åndelig støtte til de unge mennesker, som savner en mening med tilværelsen eller sidder i fængsel, vil få min fulde støtte.

Læs også: Leder af jødisk skole: Der kommer ikke mange børn i skole uden politiet

EU kan spille en rolle ved at stille midler til rådighed og ved at formidle god praksis mellem medlemsstaterne, især med hensyn til at bekæmpe radikalisering via internettet. Jeg vil også gerne støtte dem, der går ind for, at islam skal have en klar organisatorisk struktur, der kan tjene som et ansvarligt pejlemærke i et multikulturelt og multireligiøst Europa. Der er ikke nogen, der vil sætte spørgsmålstegn ved islam som sådan, men islams åndelige ledere har et særligt ansvar i Europa og over for de europæiske borgere.

Vores samfund er stærkt udfordret. Vores værdier, sammenhold, ytringsfrihed og trosfrihed er i fare for at blive undermineret. Derfor er det ikke bare op til Dem og mig, det er op til os alle sammen at kæmpe hver eneste dag for at beskytte vores samfund gennem ord og handling. Tilsammen vil vi altid være stærkere end den frygt, som nogle få fanatikere ønsker at indgyde os.