Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

EU-lovgivning skal fremme vækst og jobs

Det indre marked er en kæmpe gevinst for EUs medlemslande, men vi skal undgå, at fordelene sander til i unødvendige love og bureaukratiske systemer. Derfor er det afgørende, at ny EU-lovgivning skaber merværdi. Lige nu er det ikke altid tilfældet.

"Endelig bør EUs institutioner bestræbe sig på at reducere mængden af EU-lovgivning og sætte klare mål for at mindske de administrative byrder for Europas virksomheder. Det kan for eksempel ske ved at indføre et »one in, one out«-princip, eller mere ambitiøst et »one in – two out«-princip, som praktiseres i Storbritannien.Det vil sige, at når ny lovgivning øger de administrative byrder inden for et område, skal man kompensere ved at lette byrderne inden for et andet område." Fold sammen
Læs mere

Verden er under hastig forandring. Nye økonomier skyder frem, konkurrencen øges og produktion finder sted, hvor man finder de bedste rammevilkår. I Europa må vi konstant overveje, hvordan vi står bedst rustet i den internationale konkurrence. Lader vi stå til, bliver vi overhalet. Det indre marked er en kæmpe gevinst for EUs medlemslande, men vi skal undgå, at fordelene sander til i unødvendige love og bureaukratiske systemer.

Vi foreslår derfor nye erhvervsvenlige principper, der vil gøre det indre marked mere velfungerende. Det vil skabe arbejdspladser, vækst og muligheder for borgerne i Europa.

EUs indvirkning på national lovgivning i form af direktiver, forordninger og retsakter udgør i dag en stor del af al ny erhvervslovgivning i Danmark og Storbritannien. OECD anslår, at EU-lovgivning tegner sig for op til 50 pct. af de administrative byrder i medlemslandene. Det stiller store krav til den lovgivning, som Europa-Kommissionen fremlægger og medlemsstaterne og Europa-Parlamentet er med til at vedtage.

En stor del af EU-lovgivningen giver os unikke kommercielle og politiske muligheder. Men reglerne er ofte udformet unødigt byrdefulde og er svære at implementere.

Vi vurderer konsekvenserne for statens finanser og erhvervslivet, når national lovgivning skabes eller EU-lov indføres nationalt. Når så stor en del af vores lovgivning direkte eller indirekte udspringer fra EU-systemet, er det kun logisk, at Kommissionen nøje vurderer, hvordan ny lovgivning påvirker Europas konkurrenceevne og beskæftigelse. Vi anerkender i den henseende Kommissionens nye REFIT-program, der har til formål at reducere administrative byrder for Europas virksomheder.

Vi mener dog, at det er afgørende at gå skridtet videre.

Vi foreslår, at der indføres erhvervsvenlige principper for al ny EU-lovgivning, som kunne styrke konkurrencedygtigheden og jobskabelsen i Europa. Principperne skal pålægge Kommissionen at lave en årlig opgørelse over, hvordan ny EU-lovgivning påvirker Europas virksomheder.

Når nye lovforslag sendes i høring, bør Kommissionen samtidig offentliggøre en konsekvensanalyse, der vurderer effekten på europæisk konkurrencedygtighed.

Det er afgørende, at ny EU-lovgivning skaber merværdi. Lige nu er det ikke altid tilfældet. Tag for eksempel forslaget om det såkaldte ’made in’-mærke, der i teorien har til formål at forbedre forbrugersikkerheden, men blot øger virksomhedernes omkostninger uden at forbedre forbrugerbeskyttelsen, da der ikke er nogen beviselig sammenhæng mellem et oprindelseslandsmærke og forbrugersikkerhed. For at undgå unødvendige regler skal Kommissionen fremover gennemføre analyser af al ny lovgivning for at vurdere effekten på beskæftigelse og vækst i Europa.

Lovgivning og vejledning skal forbedres. For at sikre høj lovkvalitet bør Kommissionen ikke indføre ny lovgivning før effekterne af eksisterende lov er evalueret. Når ny lovgivning indføres bør Kommissionen sammen med relevante interssenter levere klar og effektiv vejledning i, hvordan ny lovgivning implementeres bedst muligt.

Vi ser det endvidere som helt afgørende, at Kommissionen konsekvent sikrer, at EU-lovgivning implementeres og håndhæves i alle medlemsstater.

Endelig bør EUs institutioner bestræbe sig på at reducere mængden af EU-lovgivning og sætte klare mål for at mindske de administrative byrder for Europas virksomheder. Det kan for eksempel ske ved at indføre et »one in, one out«-princip, eller mere ambitiøst et »one in – two out«-princip, som praktiseres i Storbritannien.

Det vil sige, at når ny lovgivning øger de administrative byrder inden for et område, skal man kompensere ved at lette byrderne inden for et andet område.

De sidste seks år har budt på voksende arbejdsløshed, lukning af arbejdspladser og lav økonomisk vækst. Både Danmark og Storbritannien har gennemført nødvendige økonomiske reformer, som i sagens natur ikke altid har været populære. Men udviklingen går den rette vej. OECD forudser således økonomisk vækst i Storbritannien på 2,7 pct. i 2014, og i Danmark er der også mere positive takter. Vi kan dog ikke stå distancen alene. Løsninger skal i stigende grad findes i samarbejde med andre lande. Især i Europa, hvor vores virksomheder, herunder de små- og mellemstore, i vidt omfang er underlagt EU-regulering.

Skal udviklingen vendes, er EU-systemet derfor en naturlig og vigtig del af løsningen.

Vi håber derfor, at den nye Kommission og Europa-Parlamentet vil lytte til det budskab som i øjeblikket kommer fra lande som Tyskland, Italien og Storbritannien, samt brancheorganisationer som Dansk Erhverv og Confederation of British Industry om at forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen, så den understøtter vækst og innovation.

Vores vision for en ny erhvervspolitisk tilgang i EU vil sætte handling bag ordene, og gøre det lettere og mere attraktivt at drive virksomhed i Europa. Indførelsen af nye erhvervsvenlige principper vil samtidig signalere et europæisk holdningsskift:

Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi ønsker et konkurrencedygtigt, innovativt, moderne og jobskabende Europa.