Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»EU er løsningen og ikke problemet, Henrik Sass«

Foto: Sophia Juliane Lydolph. Lidegaard: Atomaftale med Iran er et vigtigt skridt BV.: Udenrigsminister Martin Lidegaard på sit kontor tirsdag den 24. februar 2015.
Læs mere
Fold sammen

I lørdags leverede Henrik Sass Larsen en europæisk analyse i Berlingske, der angiveligt skulle repræsentere Socialdemokratiets nye EU-kritiske linje. Man må inderligt håbe, at det ikke er tilfældet.

Analysen bygger på tre antagelser. For det første mener Sass Larsen, at »Bruxelles« har leveret et historisk svigt, fordi man ikke har sikret EUs ydre grænser under den nuværende flygtningekrise. Intet kunne være mere forkert. Jeg tror, at alle andre end Sass Larsen og DF er på det rene med, at hvis det ikke var for EUs aftale med Tyrkiet – uanset hvad man iøvrigt måtte mene om den, EUs fælles koordinerede forstærkning af de ydre grænsestater og vedvarende hjælp til nærområderne – ville situationen være ude af kontrol. Når EU ikke har kunnet levere mere, og det ærgrer også mig, skyldes det jo først og fremmest, at de nationale medlemsstater og partier, herunder Socialdemokratiet, ikke ønsker et tættere samarbejde om dette spørgsmål i EU. Tror Sass Larsen virkelig selv på, at vi ville være bedre stedt uden EU? For ikke at tale om flygtninge?

For det andet tordner Sass Larsen mod EUs frie bevægelighed, der giver danske virksomheder og lønmodtagere mulighed for at arbejde i andre EU-lande og omvendt. Her synes Sass Larsen helt at glemme, at hundredvis af danske virksomheder slet ikke kunne fungere og vokse, hvis ikke de i perioder kunne få arbejdskraft udefra, og omvendt sende deres egne medarbejdere med ud til at løse opgaver i andre lande. Dropper vi den frie bevægelighed, vil det koste tusindvis af gode danske jobs. Jeg er enig med Sass Larsen i, at fri bevægelighed skal ske på overenskomstmæssige vilkår, og det er ikke fri bevægelighed til sociale ydelser og social dumping. Netop derfor har både den tidligere og nuværende regering med stor succes løbende arbejdet for, at det bliver ved med at være sådan.

Mindsteløn uden fri bevægelighed?

Endelig mener Sass Larsen, at en EU-mindsteløn og en skatteunion ville skabe større folkelig opbakning til EU. Det kan man ikke afvise, men lad mig i al stilfærdighed minde om, at begge dele betyder mere EU, ikke mindre EU, og at det samtidig ville være et ganske markant opgør med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter fastsætter løn og arbejdsvilkår. Med et glimt i øjet kan man også godt fundere over, hvad Sass Larsen vil med en EU-mindsteløn, når han nu har afskaffet den frie bevægelighed...

Men måske forsøger Henrik Sass Larsen simpelthen at ramme den følelse, som han mener, moderne politik må bygge på med henvisning til Trumps valgsejr? Min egen følelse er, at det ville være uendelig trist, hvis Socialdemokratiet beslutter sig for at gå imod det europæiske fællesskab, der om noget har bidraget til det projekt, som Radikale Venstre og Socialdemokratiet i årtier har kæmpet for sammen: fred og stabilitet, demokrati, større velfærd for flere, lighed og bæredygtig udvikling.

Martin Lidegaard er udenrigsordfører for de Radikale.