Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Etisk råd dikterer, om du må leve eller dø

ARKIVFOTO. (Foto: SEBASTIEN BOZON/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere

Jeg må drikke det, jeg vil, jeg må knalde, hvem jeg vil, jeg må ryge lige så tosset, jeg vil. Jeg må sove hele dagen, spise al den junkfood, jeg magter, drikke cola til jeg kaster op. Men jeg må ikke selv bestemme, hvornår festen skal slutte.

Aktiv dødshjælp er i dag forbudt i Danmark, og strafbart med op til tre års fængsel for den person, der hjælper. Man undres, når en undersøgelse fra Megafon i september 2016 fastslog, at blot syv pct. erklærede sig imod spørgsmålet om, at det »skal være muligt at yde aktiv dødshjælp«, mens 12 pct. erklærede, at de hverken var for eller imod, to pct. ikke vidste det, og hele 79 pct. erklærede sig enige i, at det skulle være muligt. En undersøgelse fra Palliativt Videnscenter viste det samme billede tilbage i 2013.

Kigger man på Christiansborg, tegner der sig et helt andet billede af tilslutningen til aktiv dødshjælp. Her er det eneste parti, der lige nu aktivt går ind for aktiv dødshjælp, Alternativet, mens folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance og de Konservative er fritstillet omkring spørgsmålet.

Smagsdommerne i Etisk Råd

Der er altså et tydeligt misforhold mellem borgernes holdninger til aktiv dødshjælp, og de mennesker, som menes at skulle repræsentere borgerne lovgivningsmæssigt, politikerne. Hvad skyldes denne demokratiske kortslutning og holdningsmæssige forskel, borgerne og politikerne imellem?

Ser man på partiernes og politikernes udtalelser omkring aktiv dødshjælp, og hvilket grundlag, de baserer deres holdninger på, er der hurtigt en tendens, der springer en i øjnene. Det er den måde, man enten implicit eller decideret eksplicit, som man kan læse på de Konservatives hjemmeside, læner sig op ad Etisk Råd samt disses udtalelser.

Etisk Råd er som bekendt modstander af aktiv dødshjælp. Kan det være rigtigt, at politikerne søger skalkeskjul bag Etisk Råds udtalelser, og at det er Etisk Råds holdninger, der skal diktere de politiske beslutninger? Smagsdommerne, Etisk Råd, lader til at have betydelig magt vedrørende dette emne, når politikerne refererer deres holdninger til Etisk Råd. En magt som er udemokratisk og med holdninger, der ikke afspejler befolkningens.

Anders Fogh Rasmussens afvikling af smagsdommere er tydeligvis ikke nået til vejs ende. Det er på tide, at landets beslutningstagere tager beslutninger på baggrund af befolkningens ønsker, på demokratisk vis, og ikke lader deres holdninger diktere af en enkelt gruppe mennesker.