Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Et spørgsmål om tillid

Berlingske Mener: Viljen til at prioritere indenfor et nulvækst-budget med effektiviseringer til følge, stod centralt i åbningsdebatten i Folketinget i går. De borgerlige siger, de har viljen hertil, mens socialdemokraterne atter insisterer på at gøre verdens største offentlige sektor større. Men det borgerlige budskab vil unægteligt stå stærkere, hvis de starter med at fjerne strafafgifter på miljørigtig adfærd.

Brændeafgiften får  konsekvenser for blandt andre Hans Stougaard, som er halmentreprenør i Glamsbjerg. Han ser sig tvunget til at drosle sin halmforretning med fire medarbejdere ned, hvis energiaftalen bliver ført ud i livet med den foreslåede brændeafgift i behold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her er et regnestykke fra virkeligheden i Danmark: Investér dyre, hårdt beskattede penge i energiforbedring i huset. Betal dobbelt op for elektriciteten for at betale for vindmøllestrøm, der ikke kan klare sig i fri konkurrence. Kør dine børn i skole og dig selv på arbejde og betal tre gange bilens pris plus moms i afgift. Tank benzin, der koster det dobbelte af markedsprisen på grund af afgifter. Når du så har investeret i energibesparelser, omlagt til grøn energi, og købt den mindst mulige og mest energiøkonomiske bil, opfinder Folketingets store flertal, inklusive de borgerlige partier, en ny afgift på brænde og anden bioenergi. Og skylden er din: Fordi du og alle de andre har efterkommet statens befalinger om ansvarlig, grøn opførsel, skal du betale nye afgifter for at kompensere for faldet i afgifter fra de traditionelle energikilder.

I går fortalte vi i denne avis om nogle af de mest absurde dele af den nye, såkaldte forsyningssikkerhedsafgift. Alene ordet er et gyseligt eksempel på den orwellske newspeak, som politikere og embedsværk bruger i forsøg på at narre vælgerne. Her vil man bilde folk ind, at de for en eller anden sikkerhed for de årlige 1.300 kroner, som de skal betale ekstra per husstand. Det rigtige navn er varmeafgift, og den eneste man med sikkerhed får, er vished for, at den vil stige og iøvrigt vil blive dyr og umulig at administrere. Der bliver virkelig nogle interessante kontrolopgaver for Danmarks i forvejen stærkt udfordrede skatteembedsmænd. Ifølge regeringens lovudkast skal for eksempel granrafter, indkøbt til at bygge et hegn, som udgangspunkt afgiftsbelægges, for det kan jo tænkes, at rafterne ender i brændeovnen. Skal man undgå afgift, skal den overstige 5.000 kroner, og desuden skal man dokumentere, at der er bygget et hegn. Så man kan jo sende et foto af et raftehegn. Men har Skat virkelig overskud til at kontrollere, at det ikke er naboens raftehegn, man har taget et billede af? Og på samme måde med afgiftsbelagt halm til hestebokse. Kan Skat virkelig kontrollere ejerskabet til hest og halm? Hvordan sikrer man sig, at halmen ikke er hældt i halmfyret øjeblikket efter fotosessionen?

Men når latteren over de nye tåbeligheder har lagt sig, står et ægte problem tilbage. Vælgerne har affundet sig med nye afgifter, særligt på miljøet, fordi man anerkender, at afgifter kan være nødvendige som incitament til en mere hensigtsmæssig adfærd. Men når adfærdsændringer lykkes, straffes vælgerne med nye afgifter. Resultatet bliver, at en del af vælgerne vil finde nye veje til at omgå en absurd skat og grænsehandlen vil vokse, fordi brænde kan købes uden afgift og med meget lavere moms end i Danmark. Men værst af alt: Tilliden til, at adfærdsændringer giver mening, fordamper stille og roligt. Denne regerings svar på færre afgifter på ét område er jo altid en ny afgift et andet sted.

Viljen til at prioritere indenfor et nulvækst-budget med effektiviseringer til følge, stod centralt i åbningsdebatten i Folketinget i går. De borgerlige siger, de har viljen hertil, mens socialdemokraterne atter insisterer på at gøre verdens største offentlige sektor større. Men det borgerlige budskab vil unægteligt stå stærkere, hvis de starter med at fjerne strafafgifter på miljørigtig adfærd.