Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Et sammenhængende Danmark kræver handling

Vi skal have skabt flere private arbejdspladser. Vi skal også bruge de teknologiske muligheder på en ny måde. På den måde kan vi opretholde og måske endda udbygge den velfærd, som folk i landdistrikterne har brug for.

»Jeg har også set det som en selvstændig opgave at få skabt en ordentlig tone i debatten om landdistrikterne, for jeg er overbevist om, at det betyder noget, hvis et landdistrikt bliver omtalt som en del af ’den rådne banan’.« Foto: Preben Madsen Fold sammen
Læs mere

Lad mig starte med det vigtigste: Man skal kunne leve et helt normalt og godt liv i alle dele af landet. Det gælder familierne, de enlige, de ældre og de unge. Det lyder måske selvfølgeligt, men sådan forholder det sig ikke overalt i Danmark, for den generelle fraflytning fra land til by, den økonomiske krise og VKO-flertallets kommunalreform, politireform og domsstolsreform har gjort livet i landdistrikterne vanskeligere. I de seneste måneder er debatten om landdistrikterne rykket frem på forsiderne af de store aviser.

Set fra min stol som minister for området er det altid positivt, når meningsdannere beskæftiger sig med mit område, især – som det sker nu – på en god og saglig måde. I dag, torsdag, og i morgen samler jeg for fjerde gang alle parter på landdistiktsområdet til en to-dages konference, hvor vi gennem en række oplæg og debatter nuancerer og kvalificerer arbejdet med et samlet Danmark.

Læs også: Venstre vil have flere statslige job i provinsen

Netop nuancen er yderst vigtig, når vi diskuterer landdistrikter, for i alt for lang tid har der været en tendens til at gøre debatten til et spørgsmål om »den rådne banan« over for storbyen. Det giver mildest talt et fortegnet billede af virkeligheden – heldigvis. Bevægelsen er nemlig slet ikke så entydig, for nok flytter der samlet set flere fra land til by, men der er også mange, som flytter den anden vej.

I 2014 flyttede små 19.000 fra land til by, men mere end 17.000 flyttede den anden vej, og selv om der er flest, der flytter til byen, er det jo en noget anden historie, når så mange samtidig vælger naturen og mulighederne i vandkanten til.

Jeg er meget bevidst om mit politiske ansvar. Jeg er landdistrikternes talerør ind i regeringen, og jeg er regeringens offensive kraft, når det kommer til at zoome ind på problemer og løsninger. Men jeg ser det også som min opgave at være realistisk, og jeg ser intet formål i at stikke folk blår i øjnene og påstå, at vi grundlæggende kan ændre på de markante ændringer, vi ser af Danmark i disse år, nemlig at folk flytter fra land til by. Det skal vi forholde os til med konkret politik.

Jeg har stået i spidsen for at afklare, hvor store udfordringerne i landdistrikterne egentlig er, og hvor i landet vi især skal sætte ind. Jeg har også set det som en selvstændig opgave at få skabt en ordentlig tone i debatten om landdistrikterne, for jeg er overbevist om, at det betyder noget, hvis et landdistrikt bliver omtalt som en del af »den rådne banan«.

For det første er det jo nærmest en fornærmelse af de mennesker, der har deres liv i smukke og velfungerende landdistrikter. For det andet er det misvisende. Selv i de områder, hvor tingene er vanskelige.

Læs også: Danskere vil have vækst og udvikling på landet

Analyser og ordentlig tale er selvfølgelig ikke nok til at ændre udviklingen. Det er initiativerne, der tæller. Derfor har vi fra regeringens sat ind for at forbedre de rammevilkår, som betyder noget for bosætning og vækst i landdistrikterne.

Kort fortalt har vi i takt med, at vi har kunnet skaffe penge til det, sat ind, hvor behovet har været størst. Vi har prioriteret penge til investeringer i nye arbejdspladser inden for turisme, industri og fødevarer. Vi har afsat mange penge til nedrivning. Vi har ændret på den mellemkommunale udligning, så landdistrikterne får mere. Vi har forbedret bredbåndsdækningen for at få has på de sorte mobilhuller og det langsomme internet. Vi har ændret planloven, så virksomhederne får bedre muligheder for at vokse. Vi har sørget for, at transporten til vores øer ikke længere er en barriere. Vi har indført en flexboligordning, som gør det muligt at bruge helårsboliger som fritidsboliger og tilbage igen. Det er blot nogle af de ting, vi har gjort.

Til syvende og sidst afhænger landdistrikternes udvikling dog af, at kommunerne, regionerne og borgerne også tager fat. Det gør man adskillige steder, men mine mange ture rundt i kommunerne har også vist mig, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne arbejder med det. Som alle andre udviklinger kræver det en klar strategi og nogen, der vil udviklingen, for som Poul Henningsen sagde, så kommer fremtiden af sig selv, men det gør fremskridtet ikke.

For at styrke det lokale engagement og udvikle nye metoder til at udvikle landdistrikterne har vi også sammen med blandt andet Naturstyrelsen, KL og Realdania etableret et partnerskab, der fremmer 18 forskellige projekter på forskellige områder, som vil give viden og læring til alle kommuner. Det handler ikke om afvikling, men om at satse på sine styrker. Samtidig giver jeg hvert år i omegnen af 100 millioner kr. til lokale aktiviteter. Det er penge, der mange steder gør en enorm forskel, og det er noget, vi fortsat skal støtte.

Hvor langt er vi så nået på de tre år, vi har siddet i regering? Faktisk rigtig langt på mange områder, men jeg er også helt klar over, at vi langtfra er i mål. Der er stadig mange opgaver, der skal løses, og det agter jeg og mine ministerkolleger bestemt at gøre.

Læs også: Ekspert opfordrer til at give yderområder dødsstødet

Vi skal først og fremmest have skabt endnu flere private arbejdspladser. Vi skal også bruge de teknologiske muligheder på en ny måde. På den måde kan vi opretholde og måske endda udbygge den velfærd, som folk i landdistrikterne har brug for. Vi kan allerede meget inden for det telemedicinske område, men jeg er sikker på, at vi kan nå endnu længere både på sundhedsområdet og på uddannelsesområdet med f.eks. fjernundervisning.

Vi skal samtidig arbejde videre med opfattelsen af landdistrikterne. De er ikke bare en klods om benet for vækstområderne, sådan som debatten i medierne ind imellem tager sig ud. Tværtimod leverer landdistrikterne varer og services til de større byer, og det er en væsentlig forudsætning for byernes vækst.

Så jeg er optimistisk i forhold til landdistrikternes fremtid, men også meget bevidst om, at et sammenhængende Danmark kræver politik, det kræver handling, og det kræver, at vi ikke foregøgler folk, at man kan give den samme gode service i hele landet og samtidig have nulvækst.