Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Et løfte til småfolket

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Forskningsreserveforhandlinger i Folketinget er ikke almindeligvis en kioskbasker, der trækker nyheds- indslag, artikler med stærk klikøkonomi eller drama på de sociale medier. Således heller ikke denne gang i efteråret 2017, hvor uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) landede en aftale. En af de mindre dele af aftalen handler om, at der tilføres 20 mio. kr. til forskning i tidlig indsats, altså indsatser for børn i nul-seksårsalderen. Det lægger sig i forlængelse af den dagtilbudsaftale, som social- og børneminister Mai Mercado (K) kunne skabe flertal for.

Det er to potentielt store gennembrud. I mange år var det nærmest umuligt at finde ørenlyd for det synspunkt, at der burde satses på at styrke vores forskning i dagtilbud. Og dagtilbud var – selvom småfolket var både ønskebørn og det vigtigste i livet – »low politics« både kommunalt og nationalt. Pil en oldtime ud af gymnasiet, og 179 medlemmer har en slagkraftig holdning, men dagtilbud blev altid til noget med åbningstider, pladsanvisninger, normeringer og så måske en rutinemæssig besyngelse af fri leg, glade børn og nærværende voksne.

Det hele er afgørende, men også lysår fra det fælles løfte, vi som nation og politisk fællesskab afgiver i skåltaler, lovgivninger og konventioner. Og det er egentlig spøjst af flere grunde.

For det første fordi vuggestuer og børnehaver i 1960erne bliver et alment tilbud og ikke primært en socialpædagogisk foranstaltning, som var udgangspunktet for de såkaldte asyler fra 1800-tallet og frem. For det andet fordi dagtilbud i Danmark er offentligt finansieret i meget betydeligt omfang. 25-30 mia. kr. koster det i træskolængder.

For det tredje fordi dagtilbuddene ikke alene huses af nærværende voksne, men bl.a. også af pædagoger med en videregående uddannelse. For det fjerde fordi Danmark udviklede en dagtilbudstradition, der ikke reducerede dagtilbuddet til en forskole eller til en ren erstatning af hjemmet. For det femte fordi næsten alle børn fra etårsalderen er i dagtilbud i Danmark. Ingen andre lande i verden kan mønstre samme frekvens. Det kan man være kritisk overfor, og mange børn burde formentlig være mindre i institution. Men det ikke alene forpligter.

Det er også en fantastisk mulighed for at gøre livet større for flere børn, styrke livschancerne for de udsatte, at få håndteret problemerne, inden de er blevet uoverkommelige, og få iltet den danske dagtilbuds- tradition, så den bliver i stand til at give svar på de spørgsmål, tiden stiller til den.

I morgen lancerer Egmont Fonden og Tænketanken DEA »Småbørnsløftet«. Det er måske ikke storladent som »Barnets århundrede«, som svenske Ellen Key indvarslede. Men kan der skabes alliancer fra stat til kommuner, pædagoguddannelser og forskere, forældre og institutioner, fonde og offentlighed mv., kan der sættes en dagsorden med varig betydning. Ikke alene for småfolket, men for samfundet.

Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol.