Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Et godt år

Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.
Læs mere
Fold sammen

Ved et årsskift som det, vi lige har passeret, gøres der ofte status over udviklingen. Hvis man - som jeg - har flere grå hår end ikke-grå hår, kan der være meget at være bekymret over, i særdeleshed når man ser på Danmark isoleret.

Den danske velstand er relativt faldende: Vi er nu - for første gang i al den tid, man har tal for bruttonationalproduktet - på vej til at ryge ud af top-20. Danmark har en af de laveste økonomiske vækstrater, ikke bare i Europa eller Vesten, men i hele verden. Danskernes levealder står i modsætning til det meste af Vestens i stampe - en god indikator for, at noget er galt.

Retshåndhævelsen i landet virker mere fokuseret på at kradse bøder ind fra og døgnovervåge ellers lovlydige borgere end at forfølge voldsmænd og tyveknægte. Voldshandlinger - såvel fra religiøse og politiske fanatikere som fra velorganiserede bander - virker stadigt mere rå og udbredte. Der er bydele i landet, hvor politiet næsten har givet op. Klassiske dyder og almen dannelse forekommer at være i frit fald til fordel for fri leg. Uden for Danmark er der terror, opstande, krige, folkefordrivelser, pogromer, ebola-epidemi og fattigdom. Pyha.

Men når alt det er sagt, er der én vigtig ting at huske: I det store billede får vi det bedre og bedre, og 2014 var faktisk et af menneskehedens bedste år nogensinde. Ser man ud over landets grænser og samtidig lidt i fugleperspektiv, er der (med visse mørke undtagelser) på globalt plan tale om, at stort set alt bliver bedre.

På trods af krige i Mellemøsten, Asien og Afrika, er der nu flere mennesker, der lever fredelige liv end nogensinde før. Som klummeskribenten Fraser Nelson for nylig skrev hos The London Telegraph: Arkæologer har anslået, at mennesker i den ganske voldelige oldtid blev dræbt for cirka 15 pcts. vedkommende, men selv ikke Anden Verdenskrig nåede ikke op på dét. I dag dør endnu færre i krige.

Når mennesker ikke skal bekymre sig om at slås, kan de tænke på at opfinde, producere, handle, læse, elske hinanden og nyde livet. I næsten alle lande lever man stadigt længere og bedre liv. Den forventede levetid på verdensplan er nu rekordhøje 71,5 år - seks år mere end i 1990 og 25 år mere end i 1950erne. Færre dør af mæslinger, tuberkulose, HIV og malaria, mens andelen af børn, der dør inden deres femte leveår, er halveret fra 1990 til 2010. Levealderen stiger for både mænd og kvinder, men især for de sidstnævnte - og hurtigst for fattige i verdens udviklingslande.

Hvert år bringer nye, kreative opfindelser, der forbedrer livet for millioner af mennesker - både mænd og kvinder, men ikke mindst de sidstnævnte. Alverdens storkapitalistiske industrivirksomheder gør på den måde år for år mere for, at kvinder kan få tid og mulighed for at uddanne sig og arbejde, end alverdens rødstrømper nogensinde har bidraget med.

De samme virksomheder bringer flere folk i arbejde og til større velstand end alverdens udviklingsprojekter har formået: Alene siden 1990 er andelen af mennesker i verden, der lever i fattigdom, halveret. De samme kapitalistiske virksomheders brillante opfindelser er hovedårsagen til, at f.eks. CO2-udledningerne falder, selvom produktionen vokser.

Så det kan godt være, at det herhjemme knirker og kniber med at synge helhjertet med på forhåbningen om, at »gamle Danmark skal bestå.« Men i det store billede har menneskeheden det bedre og bedre, og når vi gyser - med rette - over fattigdom, sygdom og de barbariske handlinger foretaget af f.eks. ISIS, er det ikke mindst, fordi sådanne fænomener i 2015 netop er sjældenheder.