Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Et forbud mod prostitution er kontraproduktivt

»Vi hjælper mennesker, der har udfordrende job gennem oplysning, rettigheder og respekt for deres valg. Ikke forbud.«

Jeg har med stor glæde læst mange af Kristian Ditlev Jensens indlæg. Han holdt i øvrigt en hel fantastisk tale til Det Konservative Folkepartis seneste landsråd. Det skal dog ikke forhindre mig i at være dybt uenig i hans seneste indlæg om prostitution.

Ditlev Jensen ønsker et forbud mod verdens ældste erhverv. Et forbud, der vil være decideret kontraproduktivt og skubbe skrøbelige mennesker ind i armene på hensynsløse kriminelle.

Såfremt man ikke kan lide prostitution, skal man kæmpe for, at det bliver ildeset. For skal folk stoppe med noget, skal de føle skam, ikke møde et nyttesløst forbud. Vi skal gøre meget mere for at hjælpe prostituerede. Hvis de vil ud af det, vil et forbud gøre det meget sværere, og det må trods alt være målet?

Det har længe været sport i at ville forbyde ting, man ikke kan lide. Ofte sker det fra venstrefløjen, der med deres sædvanlige smagsdommeri skal agere overhersker og bestemme, hvordan vi skal leve vores liv. Desværre ender forbud ofte med at være kontraproduktive og skade mere, end de gavner. Fordi selve præmissen om forbud er ofte forkert. Forbud skulle gerne stoppe ting, særligt de ting, vi som samfund ikke kan lide. Men engang i mellem skal man stoppe op og se, hvorvidt forbuddet stopper problemet, eller om det rent faktisk gør det værre.

Bander vil nyde godt af forbud

Naturligvis er der ting, man i samfundet ikke skal eller kan acceptere. Mange af de ting, vi vil forbyde, stoppes og mindskes mere gennem oplysning og sociale sanktioner fra civilsamfundet. Tager en af mine kammerater kokain, kalder jeg ham en tølper. Får han det at vide nok gange, og får han oplysning om kokainens vej til hans næsebor, stopper han forhåbentligt.

Forbud og kriminalisering har ikke virket med hash. Det virkede heller ikke dengang abort var forbudt, og det vil heller ikke virke mod verdens ældste erhverv, prostitution. Det ville, som med de to foregående eksempler, være kontraproduktivt. For konsekvensen af et forbud bliver, at skrøbelige kvinder skubbes ind i favnen på rockere og bander, som vi for alt i verden skal beskytte dem fra. Nu har de trods alt rettigheder.

Da S og SF vil danne regering med deres såkaldte »fair«-løsning, var de fyldt med ideer. Der skulle forbydes, og der skulle sættes afgifter på de ting, de ikke kunne lide. Solarier og Happy Meals skulle væk. Det samme skulle købesex.

Der findes naturligvis mange ting i denne skøre verden, som man finder forkastelige. Det er derfor også helt legitimt at mene, at det at gå til prostituerede er en af disse – det synes jeg egentligt også selv. Men når vi diskuterer forbud, skal vi i højere grad nøgternt undersøge, hvad konsekvenserne af vores lovgivning bliver. Det er ikke nok, at det giver en god følelse i maven, som mange politikere desværre mener.

For såfremt vi forbyder prostitution, gæt så hvilket marked, bandemedlemmer vil få fingrene i? Bander vil gerne have forbud, for det giver dem et marked.

Forbud stopper ikke lysten

Er det ikke ganske væsentligt, om forbuddet gør problemet større, ja faktisk om det overhovedet har en positiv effekt på vores samfund og for de mennesker det rammer? Man skal have moralske skrupler, når man betaler for sex, særligt hvis man er i tvivl om, hvorvidt kvinden har valgt det frit, eller er presset ud i det gennem menneskesmuglere og hensynsløse kriminelle.

Og hvad ville der reelt ske, hvis vi forbød prostitution? Vil vi stoppe mænd fra at betale for sex? Næppe, for forbud stopper som nævnt ikke lysten. Der vil altid være kvinder, der vælger prostitution som levevej. Nogle frivilligt, andre bliver tvunget ud i det. Men sidstnævnte skal altså hjælpes, ikke kriminaliseres.

Såfremt det forbydes, vil prisen for at bedrive prostitution stige, idet kvinder i erhvervet vil kræve beskyttelse fra kriminelle bagmænd, nu hvor myndighederne ikke vil. Kvinder vil ende på gaden, fremfor et »trygt« bordel, hvor myndighederne trods alt har lidt kontrol. Jeg kan sagtens forstå, at man afskyr prostitution, og at man gerne vil have, at folk føler skam. Men det sker gennem sociale sanktioner, og gennem oplysning – ikke gennem forbud.

Kristian Ditlev Jensen mener, at vi ikke skal tillade, at man lovligt må smadre andre mennesker straffrit, så længe de bliver betalt. Dertil må jeg spørge, om vi så også skal forbyde, at der findes bagagefolk ude i lufthavnen, der får smadret deres ryg af det hårde fysiske arbejde? Eller hvad med selve modelbranchen, hvor adskillige kvinder lever usundt som følge af deres valg af karriere? Eller hvad med min tid som soldat og min udsendelse til Afghanistan? Der kunne jeg også få smadret mit liv.

Vi hjælper mennesker, der har udfordrende job gennem oplysning, rettigheder og respekt for deres valg. Ikke forbud.

Vi skal hjælpe kvinderne til at organisere sig. Liberalisere deres erhverv, respektere deres valg – såfremt det er frivilligt – og give dem exit-programmer, såfremt de har lyst til det. På den måde hjælper vi de kvinder, til at leve det liv de ønsker.