Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Erhvervslivets uddannelser diskrimineres

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var ikke tilfældigt, at formanden for de danske gymnasierektorer forleden omtalte landets erhvervsrettede gymnasier, handels- og tekniske gymnasier, og lidt arrogant konstaterede, at i andre lande regnes vores slags for erhvervsuddannelser og ikke gymnasier.

Jeg har ikke det fjerneste imod at drive erhvervsuddannelser, dem har vi flere af på Niels Brock, og de er pænt efterspurgt. Men vores mest populære uddannelse er vores handelsgymnasium, HHX, som med over 1.100 ansøgere er næsten dobbelt så populært, som det mest søgte almene gymnasium i Region Hovedstaden. Vi har i år måttte skuffe alt for mange unge, der drømmer om en moderne gymnasial uddannelse, faktisk så mange, at det svarer til seks klasser. Vi ikke har plads. Og det er ikke kun i København, at handelsgymnasiets popularitet er voksende. Derfor er det både uforståeligt og urimeligt, at Folketinget bliver ved med at diskriminere landets handelsgymnasier med et markant lavere tilskud end de almene gymnasier får.

Lægger man alle tilskud til de to gymnasiale retninger sammen, er der en bemærkelsesværdig forskel på ca. 11.000 kr. pr. årselev. Et alment gymnasium får ca. 11.000 kr. mere for at uddanne en elev for om året, end vi gør på handelsgymnasiet. For en skole på vores størrelse betyder det en forskel på ca. 30 mio.kr.

30 millioner kroner. Det er en forskel, der kan mærkes, skulle jeg hilse og sige.

Vores undervisere får det samme i løn, som lærerne på det almene gymnasium. Vores lokaler koster det samme at vedligeholde, og vores elever får den samme gode kvalitetsundervisning, som gør dem klar til en videregående uddannelse på universitetet.

Til enkelte naturvidenskabelige fag skal det almene gymnasium bruge ekstra tillæg, men vi har Undervisningsministeriets ord på, at det ekstra tillæg kun udgør en mindre del af forskellen. Det er måske forventeligt, at de almene gymnasier har svært ved at kapere handelsgymnasiernes popularitet, men det er decideret rystende, at regeringen til stadighed ikke vil anerkende, at handelsgymnasiet og det almene gymnasium er to fuldstændig ligestillede uddannelser, der begge leverer studerende til de videregående uddannelser.

Selvfølgelig skal to helt ligestillede uddannelser stilles lige. Andet giver ikke mening.

Handelsgymnasierne er erhvervslivets uddannelser. Vi er glade for dem i dansk erhvervsliv. Og vi sætter en ære i først og fremmest at levere studerende, der efter endt videregående uddannelse søger mod det private erhvervsliv. Anderledes opleves det almene gymnasium, hvor fokus først og fremmest er på studerende, der efter endt videregående uddannelse primært søger mod den offentlige sektor.

Men det kan vel ikke være derfor, at regeringen holder fast i den urimelige og fuldstændig ubegrundede forskel i tilskuddet mellem de to uddannelser?