Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Erhvervslivet er medskyldig i, at debatten om velfærd blev så skævvredet

Alle talte om, hvordan kagen skulle spises - ikke hvordan den skulle bages.

Member of the European Parliament Manfred Weber attends debate a
Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, og resten af erhvervslivets organisationer har et medansvar for debatten op til folketingsvalget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Under valgkampen drejede næsten hele debatten sig om, hvordan velfærden skulle forbedres på mange områder. Der skulle anvendes 69 milliarder kroner herpå over en årrække. Der skulle ansættes titusinder af nye i omsorgssektoren som sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger. Der skulle anvendes milliarder af kroner på nye initiativer til nedsættelse af udslippet af klimagasser.

Derimod var debatten næsten fraværende om, hvordan milliarderne til de mange velfærdsforbedringer skulle skaffes til veje. Hvordan sikrer vi tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft fremover? Hvordan får vi finansieret nye virksomheder? Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse? Hvordan får vi styrket interessen for det teknisk-naturvidenskabelige område, der er så gode beskæftigelsesmuligheder inden for? Disse spørgsmål blev næsten ikke stillet.

Min påstand er, at erhvervslivet og dets organisationer er medskyldige i, at debatten blev så skævvredet, som den blev. Mens vi i månedsvis op til valget har oplevet et sandt bombardement med annoncer, analyser og biografreklamer, som skulle gøde jorden for en positiv holdning til pengeforbrugende velfærdsforbedringer, har vi ikke set en modvægt fra erhvervslivet, som i samme grad satte spørgsmålet på dagsordenen om, hvordan pengene til den megen ekstra velfærd blev fremskaffet.

»Må vi frem til næste valg få mere makrolobbyisme fra erhvervslivets side. Blot for balancens skyld. Tak.«


Man kan i denne sammenhæng opdele lobbyisme i to dele. Den ene form for lobbyisme – lad os kalde den mikrolobbyismen – drejer sig om, hvordan man påvirker konkrete politiske forslag, love og initiativer. På dette område ser både lønmodtagernes og erhvervslivets organisationer ud til at stå stærkt. De sender ændringsforslag ind. De deltager i udvalgsmøder. De opsøger relevante politikere. Og går også i medierne med deres synspunkter, hvis de ikke kan komme igennem på anden vis.

Anderledes ser det imidlertid ud til at forholde sig, når det drejer sig om den bredere holdningspåvirkning. På dette punkt har det i hvert fald i de seneste måneder været lønmodtagerorganisationer, hvis hu står til stærkt øget velfærd, som har stået stærkest. Der ser ud til at have været en sammenhængende og langstrakt kampagne, som er blevet rullet ud på det strategisk helt rigtige tidspunkt for at kunne indramme valgkampen på den måde, som det var målet fra denne side. Man må beundre den professionalisme, som det er sket med.

Peter Nedergaard Fold sammen
Læs mere

Det har imidlertid medvirket til, at valgkampen allerede fra begyndelsen var »framet« i retning af at skulle handle om mere velfærd og ikke om finansieringen heraf. For både erhvervslivet selv – men såmænd også fra samfundet som helhed – ville det have været godt, hvis der havde været mere ligevægt mellem, hvordan samfundskagen skal spises, og hvordan den skal bages. Det er da rigtigt, at for eksempel nærværende avis forsøgte at sætte »samfundskagebagningen« på valgets dagsorden, men da var løbet kørt, fordi holdningsbearbejdningen i måneder alene havde drejet sig om »samfundskagespisningen«.

Må vi frem til næste valg få mere makrolobbyisme fra erhvervslivets side. Blot for balancens skyld. Tak.