Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Erfaringer taler for et hurtigt valg

Lars Hovbakke Sørensen: I disse dage og uger spekuleres der meget i, hvornår folketingsvalget kommer.

Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Før eller efter sommerferien. Hvis man skal tro de europæiske erfaringer, ville det være til størst fordel for statsministeren at udskrive valget kort inden sommerferien. Til afholdelse i maj eller juni. I stedet for at tage et septembervalg. Fra vore nabolande findes der nemlig mange eksempler på, at der sker en »politisk afmatning« hen over sommeren, som især er til ulempe for den siddende regering og til gavn for oppositionspartierne. I både Norge og Sverige ligger valgene som regel i september.

Hvis man i disse to lande ser på meningsmålingernes udvikling op til valgene, er der en klar tendens til, at regeringspartierne altid klarer sig bedst i april, maj og juni, hvorefter de oplever en stor tilbagegang i løbet af juli og august. I september går de atter lidt frem, men sjældent så meget, at de kommer op på en tilslutning, der blot minder om den, de havde i målingerne fra maj og juni. Et tilsvarende mønster ser man ofte i Tyskland, der også har tradition for at holde valg i september, og desuden i en række andre europæiske lande, hvor valgene i løbet af de senere år har fundetsted i det tidlige efterår.

Tendensen skyldes flere ting. Men en væsentlig del af forklaringen er, at så længe den politiske sæson og parlamentets (Folketingets) arbejde endnu er i gang, kan regeringen bedre profilere sig på en række konkrete politiske initiativer, end når der lige har været en lang pause i det daglige politiske arbejde. Det drejer sig om initiativer, som regeringen enten relativt hurtigt efter lanceringen kan få vedtaget i Folketinget, hvormed regeringen kan vise stor politisk handlekraft. Eller om initiativer, som regeringen, hvis oppositionen ikke er indstillet på at indgå forlig og lave nye store aftaler, kan bruge som begrundelse for at udskrive et hurtigt nyvalg.

Statsministeren vil så kunne udskrive valg med begrundelsen: »Oppositionen er – i modsætning til regeringen - ikke i praksis parat til at gøre noget ved de udfordringer, som landet står over for. Derfor må jeg udskrive folketingsvalg.« Med andre ord: Erfaringerne fra vores nabolande viser, at uanset hvad, har regeringen mulighed for at vise en helt anden handlekraft og vilje til at opnå konkrete resultater, hvis valget holdes i maj eller juni, end hvis valget holdes i september.