Tyrkiets præsident Erdogans forvandling fra samvittighedsfange for 25 år siden til autoritær undertrykker i dag er et godt eksempel på faren ved at lade ytringsfrihedens grænser styre af pragmatiske hensyn defineret af politiske magthavere, for hvem retten til at tale frit altid vil være ubekvem og begrænsende.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvorfor skal ytringsfriheden udgøre et trumfkort, der tilsidesætter andre hensyn, snarere end en vigtig interesse, som kan afvejes mod andre hensyn og tilsidesættes, hvis de modstående hensyn vejer tungere? Viser det seneste kapitel i den uendelige saga om Rasmus Paludan ikke, at prisen for ytringsfriheden ofte overstiger dens værdi for det samfund den vel trods alt skal gavne? Hvem nyder godt af, at en ekstremist brænder koraner af midt i afgørende forhandlinger af vital sikkerhedspolitisk interesse for Sverige og NATO som sådan?
