Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er vi blevet en nation, hvor moralen er så ringe, at det er blevet almindeligt accepteret at bryde love og regler?

Er vi et folkefærd, som er blevet vænnet til, at vore handlinger efterhånden ikke har nogen konsekvens af betydning? Er vi blevet en nation, hvor moralen er så ringe, at det er blevet almindeligt accepteret at bryde love og regler – når det nu er næsten risikofrit?

Når jeg hver morgen kører til kontoret, oplever jeg utallige overtrædelser af færdselsloven. Bilisterne er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med at overholde reglerne. Man svinger tværs over dobbeltstreger, man parkerer i opmarchbåse før gadekryds, man sætter hastigheden op, når der bliver gult lys, og kører ud i krydset, når der er skiftet til rødt. Hvorfor? Fordi der er så lidt politi på vejene, at risikoen for at blive opdaget er minimal. Selv om straffen kan være et klip i kørekortet, betyder det mindre, når opdagelsesrisikoen er så lille. Lovovertrædelsen har typisk ingen konsekvens.

Når kriminelle fra visse østeuropæiske lande bliver fanget, opfattes konsekvenserne set fra deres side som stort set lige­gyldige, da de opfatter vores fængsler som rene luksushoteller.

Her berører man et følsomt emne, da mange kulturer har en helt anden opfattelse af begrebet konsekvens. Og hvordan skal man kunne behandle alle ens ifølge loven, hvis samme sanktion opfattes vidt forskelligt?

Borgmesteren i New York satte politiet til at sætte en stopper for en tiltagende ligegyldighed over for betaling af billetter til undergrundsbanen. Mange sprang over barrieren uden at købe billet. Der var stort set ingen konsekvenser af snyderiet. Politiet blev sat til at stoppe gratisterne. De stillede dem op ad væggen og ventede, indtil der var nok til at fylde et »salatfad«. Bøden var ikke særligt stor, men nogle timers forsinkelse, afhøring på politistationen og det vanærende ved at skulle stå og vente, mens de ærlige passagerer gik forbi, var nok til, at antallet af gratister svandt ind til ganske få. Snyderiet fik konsekvenser, der ikke var ligegyldige.

Nogle politikere hælder ofte til kun at ville løse konflikter via dialog, hvilket givetvis altid må forsøges først, men der er tilsyneladende en angst for at trække en streg i sandet og indføre en mærkbar konsekvens, hvis dialogen ikke virker. I et land, som bliver mere og mere multikulturelt, må vi også indse, at ideen med dialog i nogle kulturer med det samme anses for at være det samme som eftergivenhed og inkonsekvens.

Hvad tør politikerne?

Misforstå mig ikke. Konsekvens er hverken tortur eller dødsstraf, selv om det er den ultimative konsekvens i nogle andre lande. Den bedste virkning af konsekvens er konsekvens umiddelbart efter den forkerte handling. Virkningen af en hurtig reaktion og konsekvens er meget bedre end en konsekvens, som først indtræffer længe efter den forkerte handling.

Vil man stoppe, at bilisterne kører over for rødt, kan man gøre som i Dubai – sætte kameraer til automatisk at fotografere alle, der kører over for rødt. Og så selvfølgelig skilte med, at der er kameraovervågning. På samme måde kan man få bilister til at køre efter hastighedsreglerne, hvis man som i mange andre lande skilter med, at der er hastighedskontrol. De mobile hastighedskontroller, der gemmer sig uden at advare om kontrollen, er jo en stor succes for statskassen, men de leverer samtidig beviset for, at der ikke køres efter reglerne, medmindre man advares og dermed kender konsekvensen.

Selv i radio og TV hører man ofte, at kendte mennesker, som man må gå ud fra, at mange opfatter som retningsgivende for den almindelige og acceptable samfundsholdning, er særdeles forstående over for dem, der f.eks. begår butikstyveri. Bemærkninger som »det overlever butikken nok« og »hvis man ikke har råd til ordentlig mad« siger uhyggeligt meget om det skred i opfattelsen af rigtigt og forkert, som breder sig i et samfund, hvor der ingen eller meget ringe konsekvenser er af lovovertrædelser.

Tør vore politikere ikke indføre regler, der giver følelige konsekvenser, fordi der er flertal i befolkningen for, at der ikke skal være konsekvens af mange »mindre« lovovertrædelser?

En undersøgelse fra 2016 viste, at otte ud af ti kommuners jobcentre oplevede, at A-kasserne ikke trækker dagpengemodtagere i ydelsen, selv om de ikke følger kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Mon det fik nogen konsekvens, da man for nylig hørte, at nogle personer ikke ville tage anvist arbejde i Netto?

Overtrædelse af den nye persondatalov kan give private firmaer så store bøder, at de må lukke. Det bliver spændende at se, hvilke typer konsekvens offentlige institutioner vil blive pålagt, da en bøde vel næppe vil blive opfattet som nogen ubehagelig konsekvens, eftersom pengene blot vil blive flyttet fra en offentlig kasse til en anden, selv om følgevirkningerne af lækage af offentlige registre kan være mange gange værre end private virksomheders datalovsovertrædelser. Måske vil konsekvensen blot blive, at chefen for den offentlige institution flyttes til en anden institution, som man f.eks. har set hos SKAT.