Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er skattely skidt?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der tales i disse år meget om »skattely«, hvor personer eller virksomheder i praksis kan slippe med lavere skatter end i deres hjemlande, eller andre lande, de opererer i. På samme måde udstrækkes det i forvejen uklare »social dumping« til også at omfatte dem, der konkurrerer med danske med basis i lande med lavere skatter end vores. Det er ikke tilfældigt. Politikere lever i sidste ende af at sælge ’varer’ til vælgerne, gerne for andres penge. Derfor er de evigt på jagt efter nye kilder til at finansiere de projekter, der kan gøre dem populære.

I de senere år har det kombineret med en stigende erkendelse af, at meget høje indkomstskatter kan være skadelige for samfundsøkonomien, fået mange stater til at være kreative med hensyn til at finde nye indtægtskilder – eller begrænse konkurrencen fra dem med lavere skatter. Ofte akkompagneret af en retorik, der får det at have truffet andre valg end danskernes til at lyde som noget nær børnemishandling.

Men er skattely nødvendigvis en skidt ting? Har man – lønmodtagere og virksomheder – fri adgang til at etablere sig eller forlade et marked, har man (alt andet lige) noget, der minder om et marked med konkurrence. I det store billede vil lande, regioner og kommuner altid konkurrere med hinanden med hensyn til, hvilke niveauer af ydelser, de tilbyder, og hvor meget af indbyggernes indkomster og formuer, de lægger beslag på. Nogle satser på attraktive skatter, andre på attraktive ydelser, endnu andre på en blanding.

Økonomiske historikere har i årtier peget på netop sådan konkurrence i forhold til, hvorfor det netop blev Europa, der fra sen- renæssancen og frem begyndte at spurte af sted fra resten af verden økonomisk, og senere frembragte den industrielle revolution og dens største velstandseksplosion i menneskehedens historie. Europa var nemlig kendetegnet af et par samtidige fænomener: På den ene side en (i det store billede) relativt homogen institutionel og kulturel karakter, kendetegnet ved latin, kirkeret og sædvane, og på den anden side en ekstremt fragmenteret og decentraliseret politisk karakter, med mange, relativt forskellige fyrstedømmer. Hvis den ene fyrste blev for tyrannisk og udplyndrende, kunne mange borgere relativt let flytte korte afstande og komme under en mindre slem en af slagsen. Det lagde i praksis effektive begrænsninger på, hvor høje skatter, fyrsterne kunne opkræve – og skabte grundlaget for fremvæksten af moderne kapitalisme og det europæiske mirakel. Decentralisering plus mulighed for adgang/udgang gør, at man kan tilpasse sig lokale forhold – hvilket da også er grunden til, at både kommuneskatter, grundskyldsatser og kvaliteten af kommunale institutioner ikke er ens rundt om i Danmark.

At der findes ’skattely’ i andre lande, der gør det muligt for mennesker og virksomheder at undslippe potentielt kvælende skatter, er naturligvis et problem for de stater, politikere og interessegrupper, der hellere ville have de pågældende så tæt på, at de kan kontrollere disses indkomster og formuer helt. Men i det lange løb skal vi næppe ønske os samfund, hvor det er for let at begrænse mobilitet – der vil som regel være en bagside til det. Hvis alle verdens lande begyndte at opføre sig som den nu konkursramte amerikanske storby Detroit gjorde i årtier, ville det faktisk være godt – ikke skidt – hvis der var et Hong Kong som alternativ.