Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er Simone og Kasper anderledes end dig selv?

Gronemann Fold sammen
Læs mere

I mandags vakte det stor furore, at nyuddannede, dagpengemodtagende Kasper og Simone i et indslag på Radio24syv sagde nej tak til et job i Netto. Den borgerlige opstand var forudsigelig, men også socialdemokraten Mattias Tesfaye spurgte i et Facebook-opslag retorisk, hvad de unge mennesker egentlig bildte sig ind.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå forargelsen. Skal man virkelig gå fra en erhvervsuddannelse direkte ud i ufaglært arbejde uden skyggen af mulighed for at finde et fagrelevant job? Har ingen af Mattias’ murerkolleger nogensinde været arbejdsløse under stilstand i byggebranchen og lige undersøgt deres muligheder, før de droppede deres karriere i byggeriet?

Hvad er formålet med dagpengeperioden – som er blevet halveret to gange – hvis man ikke engang må benytte den til intensiv jobsøgning? Jeg betragter ikke mig selv som en snylter, men siden i mandags er jeg alligevel kommet i tvivl. Jeg har arbejdet, mens jeg gik på gymnasiet, arbejdet under uddannelse og søgt job på højtryk, da jeg blev færdig. Men på trods af mit fine karakterblad tog det mig et halvt år at finde arbejde, og i den tid gik jeg ikke ned i Netto og spurgte, om de kunne bruge mig.

Jeg har masser af dygtige venner i forskellige brancher, for hvem det tog endnu længere tid, og jeg tvivler på, at de ringede til ISS og bad om at blive oplært i rengøring. Til sidst fandt vi arbejde, som gav mening, og som vi var gode til, og nu betaler nogle af os topskat, mens andre snart kommer til at gøre det.

Ifølge Tesfaye og resten af de forargede massers logik har vi snyltet. I det halve til halvandet år, vi brugte på at bane os vej ud på arbejdsmarkedet, har vi nasset på samfundet, fordi vi brugte tiden på at finde beskæftigelse inden for det fag, vi drømte om og havde evner til. Også selvom vi gennem vores succes ender med at give mere værdi og flere penge tilbage til statskassen.

Hvad er egentlig meningen?

Som nyuddannet uden erhvervserfaring har man ikke en chance på store dele af det benhårde, moderne arbejdsmarked, og det værste, man kan gøre for sine egne chancer, er at fordrive tiden i en irrelevant stilling i stedet for at bruge sin energi på at møde mennesker i sin branche, markere sig med alt det forefaldende, fagrelevante arbejde, man kan komme i nærheden af, gå til kurser og skrive ansøgninger til fingerspidserne bløder.

I 2014 skrev Mattias Tesfaye på tv2.dk følgende under overskriften »Dagpenge handler om værdighed«:

»For mange i mit parti, for mine kolleger, for fagbevægelsen, er forskellen på dagpenge og kontanthjælp derfor ikke blot et simpelt spørgsmål om ydelsens størrelse. Der er æren til forskel.«

Æren, jovist, men altså åbenbart ikke den minimale respekt, det kræver, at lade mennesker, som samfundet har investeret hundredtusindvis af uddannelseskroner i, forsøge at udnytte den lærdom, de har tilegnet sig, før de opgiver og tager ufaglært arbejde.