Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Er seks kr. virkelig nok for venstrefløjen?

»Vi har brug for en debat om, hvornår det rent faktisk kan betale sig at arbejde.«

Kristian Jensen (V) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skyder med skarpt efter Venstres nye kontanthjælpskampagne og beskylder os for at manipulere og fordreje tallene. Først skal vi lige have på plads, at AE-rådet er Socialdemokraternes forlængede arm, som altid er klar til at kritisere Venstres politik uden at forholde sig til fakta. Men jeg vil selvfølgelig gerne diskutere vores nye kampagne – også med de røde regnedrenge fra AE-rådet.

Venstres kampagne tager udgangspunkt i beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, som viser, at en familie på kontanthjælp med tre børn på et, fem og ti år i alt kan få 454.215 kr. om året i offentlige ydelser.

Uanset hvor ubehageligt det må være for venstrefløjen at høre, så er det altså fakta. Det er så meget, som en familie uden for arbejdsmarkedet samlet set kan få fra kontanthjælp, børnecheck, boligsikring og tilskud til daginstitution. Ydelser på knap en halv million kroner er mange penge, og det tror jeg faktisk, en del danskere er enig med mig i.

Læs også: Ledige som ideologisk skydeskive

Vi har brug for en debat om, hvornår det rent faktisk kan betale sig at arbejde. I dag er det sådan, at for et kontanthjælpspar med to børn skal den ene finde et job til over 35.000 kr. om måneden, for at familien får over 1.100 kr. mere til rådighed om måneden. Det svarer til et job som f.eks. gymnasielærer.

AE-Rådet mener, at det sagtens kan betale sig at arbejde, når gevinsten er 1.000 kr. mere om måneden. Men 1.000 kr. om måneden svarer faktisk kun til en lønstigning på godt seks kroner i timen. Mener AE-rådet virkelig, at det er godt nok? Det mener jeg i hvert fald ikke.

Med et arbejde følger der ofte nye udgifter. Hvis man skal betale for transport til og fra arbejde og måske skal lægge et par hundrede kroner om måneden til en frokostordning på det nye job, så er der i sidste ende ikke meget tilbage af gevinsten på 1.000 kr.

Læs også: Brug for kontanthjælpsreform

De røde regnedrenge bruger deres indlæg til at kaste med mudder i stedet for at forholde sig til fakta: Er det i orden, at en familie på kontanthjælp får knap en halv million om året fra statskassen? I Venstre vil vi gerne debattere, hvordan vi skaber et rimeligt samfund. Det er ikke rimeligt, at der er danskere, som hver dag står op og går på arbejde til en beskeden løn, mens en kontanthjælpsfamilie kan få næsten det samme. Derfor vil Venstre indføre et moderne kontanthjælpsloft og give skattelettelser i bunden til arbejdsindkomster, så gevinsten ved at arbejde bliver større. Og så springet fra kontanthjælp til arbejdsmarkedet rent faktisk giver et reelt udslag på lønkontoen.

I dag har alt for mange danskere en alt for lille gevinst ved at rykke sig fra ledighedskøen til et job– det er ingen tjent med.